San Francisco, 1970. En seriemorder efterlader kryptiske spor på sine gerningssteder og sender forhånende breve til politiet, der dog ikke af den grund kommer tættere på at fange ham. En lille gruppe politifolk og en journalist forsøger stædigt at fange den nærmest usynlige morder, men må sande, at dennes magt strækker sig langt længere end de umiddelbart havde forstillet sig.

Filmen er et intimt og indsigtsfuldt portræt af en af 80'erne og 90'ernes største stjerner; den anerkendte INXS-frontmand Michael Hutchence. Hutchence's hidtil usete private videooptagelser sammenflettes med hans venner, familie og kæresters minder om personen bag det offentlige image som karismatisk rockgud.

VALKYRIE er historien om 20. juli attentatet på Hitler, som er et af de modigste, men mindst kendte episoder i anden verdenskrig. Efter at være blevet hårdt såret i kamp, vender Oberst Claus von Stauffenberg hjem fra Afrika, og slutter sig til den tyske modstandsbevægelse, hvor han hjælper med at udtænke Operation Valkyrie. Valkyrie er en kompleks plan, der skal give en skyggeregering mulighed for at overtage efter Hitlers død. Men skæbne og omstændigheder gør at Stauffenberg, fra at være en blandt mange, nu må tage en central dobbeltrolle i selve kuppet. Ikke alene skal han lede kuppet og sikre kontrol over landets regering… Han skal også dræbe Hitler.

Den 11-årige Mark bliver vidne til et selvmord, men forinden får han selvmorderens hemmelighed fortalt. Det gør ham til hovedvidne mod mafiamorderen Muldano, der sender sine mænd efter drengen. Imens konkurrerer to advokater om at få fat i det unge vidne. Hvem kan han stole på?

I Arizona kan indbyggerne ikke længere færdes sikkert. Hver dag dukker en brutal drag-racing bande op og terroriserer de uskyldige bilister. Nogle mister deres biler, andre deres liv. Men så ankommer en mystisk fremmed, der med sin spøgelses-agtige bil udfordrer bandemedlemmerne én efter én - altid med dødelig udgang! Når politiet kommer er den fremmede altid forsvundet. Både banden og politiet står magtesløse. For man kan ikke myrde nogen, som allerede er død!