Året er 1916 og pengene er meget små for Bill (Gere) og hans kæreste Abby (Adams), da de ankommer til Texas fra Chicago. Parret får arbejde i markerne for en rig landmand (Shepard), der snart for et godt øje til Abby. Landmanden er syg, og udsigten til en snarlig arv får Bill til at opfordre Abby til at gifte sig. Men ægteskabet viser sig desværre at have helbredende virkning, og snart er Bill ved at koge over af jalousi.
Forfatteren og instruktøren Stephen Chow (Kung Fu Hustle, Shaolin Soccer) spiller hovedrollen som Iron - en fattig, men kærlig far, som arbejder så hårdt, at han knap nok har tid til at være sammen med sin lille søn. Iron har ikke råd til at købe det sidste nye indefor legetøj, som hans søn så gerne vil have, men i stedet giver han ham et mystisk 'kæledyr', som han finder på den lokale losseplads. Da det nuttede krammedyr viser sig at være et legesygt rumvæsen, der kan udføre mirakuløse kunster, får både far og søn nogle vigtige lærestreger, der ændrer deres liv i dette sci-fi-eventyr for hele familien.
På en bar møder den prostituerede Aileen Wuornos den troskyldige Selby. Sammen forsøger de to unge kvinder at begynde på en frisk, men efter et liv præget af ydmygelser, tæv og seksuelt misbrug kan Aileen ikke længere kontrollere sin vrede. Da en af hendes kunder slår hende halvt fordærvet, skyder Aileen ham i selvforsvar. Det bliver det første af en lang række mord på de sexkunder, der samler Aileen op langs landevejene.
Mike (River Phoenix) er en stille fyr, som blev forladt af sin mor som barn. Han lider af narkolepsi og er desuden homoseksuel. Han er forelsket i Scott (Keanu Reeves), der lever på gaden i protest mod sin velhavende familie, men som iøvrigt hævder, at han ikke er bøsse. Sammen drager de af sted for at opsøge Mikes mor, og undervejs på rejsen, som går fra Seattle til Idaho og videre til Italien, møder de en smuk ung pige, som de samler op.
To børn på fjorten-femten år, Carl og Hanne, er hovedpersonerne i filmen, der handler om sammenhængen mellem sygdom og samfund igennem et århundrede. De små dramatiske episoder fra et århundredes dagligliv i skyggesiden fortæller om en fattigdom, som kalder på samfundets hjælp.