Den 14-årige Lily, som i 1964 bor i en lille by i South Carolina sammen med sin brutale far, har fået skyld for at have dræbt sin mor ved et vådeskud som 4-årig, og hendes eneste ven er den sorte kvinde Rosaleen. Da Rosaleen vil registreres som vælger, bliver hun provokeret og senere arresteret. Lily får hende befriet fra arresten, og sammen drager de længere sydpå. Lily har fundet et billede af en sort Maria-skikkelse og et stednavn, som hun sætter i forbindelse med sin savnede mor. Denne Maria-figur hjælper også Lily til at finde sig selv og tilgive sig selv og sin mor for, hvad de har gjort mod hinanden, da hun var lille.

Frances er den succesfulde forfatter med det perfekte liv indtil hendes mand skrider og efterlader hende med skriveblokering. Hun tager konsekvensen og flytter til Italien på jagt efter livsglæde og kærlighed. Og minsanten om hun ikke finder begge dele under den toscanske sol.

Cate McCall var engang en succesfuld advokat. Nu er hun på afvænning og har mistet forældremyndigheden over sin datter. En sag om en kvinde, der er dømt for mordet på sin mand, giver Cate modet til at kæmpe for retfærdighed tilbage.

Frannie (Meg Ryan) og hendes yngre søster Pauline (Jennifer Jason Leigh) bor i New York og er to modne kvinder, der elsker mænd og erotik. Efter et brutalt mord på en ung kvinde i nabolaget bliver Frannie afhørt af kriminalbetjenten James Malloy (Mark Ruffalo). De indleder et lidenskabeligt forhold, men Frannie er usikker på Malloys motiver, og da det viser sig, en seriemorder er på spil i kvarteret, erfarer Frannie, hun er ved at bevæge sig ud i noget, hvor hun ikke rigtig kan bunde...

Ask og Anne er gift og har alt, hvad man kan ønske sig: Dejlige unger, spændende karrierer og en skøn lejlighed på Christianshavn! Men en dag falder det hele sammen. Ask har en anden og vil have en pause - og det er en beslutning, som får konsekvenser for en masse mennesker omkring parret.