I det moderne London har en sexforbryder, kendt som Slipsemorderen, sat politiet i alarmberedskab, og på typisk Hitchcock-facon fører politiets spor til en uskyldig mand, som nu må prøve at undslippe politiet og bevise sin uskyld ved at finde den rigtige morder. Jon Finch, Alec McCowen og Barry Foster har hovedrollerne i en helt igennem britisk rollebesætning i denne thriller, hvor spændingsscener veksler med øjeblikke med Hitchcocks karakteristiske sorte humor. Filmmanuskriptet er skrevet af Anthony Shaffer.

Henry er en rigtig syg-i-hovedet seriemorder, og John McNaughtons film om ham er en gruopvækkende rejse rundt i denne morderiske psykopats forskruede tilværelse. På næsten Taxi Driver-manér fortælles historien udelukkende set fra morderens synsvinkel, mens han opsøger sine ofre, slagter dem og optager hele brutaliteten på video. Henrys værelseskammerat, den højrøstede Otis, er lige så ondskabsfuld og med på løjerne.

I slutningen af 1700-tallets Frankrig er hundredvis af mennesker brutalt blevet myrdet i regionen Gevaudan. For at opklare mysteriet sender Kong Louis d. XV videnskabsmanden Gregoire de Fronsac, der med sig tager sin blodbror, indianeren Mani. Efter sin ankomst til Gevaudan må en nyforelsket Gregoire de Fronsac dog sande, at det ikke kun er et uhyre han skal bekæmpe, men i lige så høj grad en dyster sammensværgelse...

Den garvede Cleveland-strisser "Big Bob" Carter og hans kone Ethel fejrer deres sølvbryllup med en campingtur til Californien sammen med deres nærmeste: datteren Lynn og hendes mand Doug- og deres spædbarn Catherine - samt teenagerne Brenda og Bobby. Alt går efter bogen, indtil Big Bob får den id‚ at skyde genvej gennem ørkenen. Da bilen bryder sammen, går det langsomt op for dem, at den er helt gal. De er ikke så alene, som de først troede. For gemt væk i ørkenen bor en gruppe overlevende fra de amerikanske atomprøvesprængninger i 1950'erne - hæslige, glubske, blodtørstige misfostre, som kaster sig over den lille familie

Peter Cushing spiller baron Frankenstein, den gale videnskabsmand, der skaber endnu et grotesk monster – angiveligt for at tjene videnskaben – da han transplanterer hjernen af en sindssyg læge ind i en anden krop.

Et filmhold er forsvundet under en ekspedition ind i Amazonas uvejsomme jungle. Det eneste spor er en enkel filmrulle, der finder vej tilbage til civilisationen. Indholdet viser sig at være ekstremt bloddryppende og afskyvækkende i form af tortur, kannibalisme og seksuelle overgreb. Alligevel beslutter en gruppe modige eventyrere at finde det forsvundne filmhold.

Miranda er psykiater i et fængsel, hvor hun arbejder sammen med sin mand Douglas. Efter et mareridt vågner hun op og anklages for at have dræbt sin mand. Hun kan imidleritd ikke huske noget om hændelsen og bliver indlagt på sit eget fængsel, hvor patientlivet bestemt ikke er en dans på roser. Miranda beslutter sig for at finde ud af om hun nu virkelig også slog sin mand ihjel.

To piger skal til koncert i byen men bliver kidnappet af en bande af lede typer, der voldtager og dræber dem begge. Efterfølgende søger misdæderne intetanende tilflugt i et hus, der tilhører den ene piges forældre. Da forældrene finder ud af den forfærdelige sammenhæng, sætter de sig for at hævne sig på de allermest modbydelige og smertefulde måder.

Den 33-årige Cecilie ser og hører ting, som ingen andre oplever. Steder der pludselig forandrer udseende og mennesker, som ikke er der. Da hun en nat oplever en voldtægt, der ikke efterlader sig nogen spor, indlægges hun på psykiatrisk afdeling af sin mand Mads. Her kommer hun i behandling hos psykiateren Per, og med hans hjælp opdager Cecilie en skræmmende sammenhæng mellem sin tilstand og et brutalt mord, som skete for over 30 år siden.