FBI har et godt øje til skurken Cody Jarret, der til sidst tilstår et mindre røveri for at give sig alibi i forbindelse med et større. Senere bryder Cody ud af fængslet sammen med cellekammeraten Hank, og de to samler Codys gamle bande for at planlægge et røveri mod en pengetransport. Men Hank viser sig ikke at være den forhærdede forbryder, han giver sig ud for.
Overpolitibetjent Bannion er ved at efterforske en korrupt betjents formodede selvmord, da han pludselig får ordre om at stoppe. Bannion er opsat på at løse mysteriet og fortsætter med at grave i sagen, indtil en eksplosion, der var rettet mod ham, dræber hans kone. Han trækker sig tilbage fra politiet og finder hurtigt ud af, at det er den magtfulde gangsterboss Mike Lagana og hans koldblodige håndlanger Vince Stone, der står bag. Til slut står Bannion og Stone over for hinanden i et opgør på liv eller død.
I en neonglitrende storby præget af voldelige ungdomsbander bortføres rockstjernen Ellen Aim af motorcykelbøllen Raven og hans håndgangne mænd. Men Ellens manager vil have sin guldfugl tilbage, så han hyrer Ellens ekskæreste Tom Cody og hans hårdkogte veninde McCoy til at vriste Ellen fri af Ravens klør. Cody og McCoy er vant til at slå fra sig, men kan de hamle op med Raven og hans brutale håndlangere?
Marts 1945. De amerikanske styrker er ved at rykke ind i Tyskland, og den nazistiske højkommando giver den tyske hær ordre på at sprænge en vigtig bro i luften for at sinke dem. Major Kreuger tøver dog med at adlyde ordren, for den vil afskære hans tropper fra deres hjemland. Samtidig får amerikanerne ordre på at tage tyskerne til fange.
Den unge københavnske politimand Robert bliver forflyttet til en lille sønderjysk flække. Stillingen som landbetjent i Sønderjylland er ikke noget ønskejob, men en nødvendig mellemstation på vej tilbage til civilisationen. I den tilsyneladende fredsommelige udpost skal Robert vise, at han har styr på sit liv igen, og i det hele taget agere efter bogen. Men de provinsielle regler og det lokale hierarki passer dårligt ind i Robert's planer. For livet er som bekendt ikke for nybegyndere - og da slet ikke på landet.
Chicagos mest kæphøje strømerpar, Ray og Danny, jokker grundigt i spinaten, da de spolerer en større undercover-mission i deres jagt på narkobaronen Julio Gonzales. Som straf sender chefen dem på tvunget ferie i det solrige Key West, hvor de overvejer at slå sig ned og købe en bar. Men da de hører, at Julio er på fri fod og ude efter dem, tager Ray og Danny tilbage for at rydde ordentligt op efter sig.
Den smukke Carmen og hendes mand Waynebliver vidne til en hændelse, der gør at de er nødt til at flygte for deres liv. De kommer under politiets beskyttelse og flytter langt hjemmefra, men lige som de tror, de er i sikkerhed, bliver de målet for en skræmmende og garvet lejemorder og hans unge psykopatiske følgesvend.
G.I. Joe er navnet på en elitestyrke, der udstyret med det nyeste og mest topmoderne indenfor overvågning og militærudstyr. Det har de også hårdt brug for, hvis de skal få ram på den korrupte våbenhandler Destro og ikke mindst den mystiske Cobra-organisation, som viser sig at være en større trussel, end nogen troede muligt.
En kvindelig lejemorder forfølger og dræber medlemmer af en skånselsløs forbryderorganisation. Morderen er Raina, en mystisk, ung russisk kvinde, der bruger en stilet til at gøre det af med sine ofre med en brutalitet som er sort enke. Hendes første mål er hende ekskæreste, den rige gangsterboss Virgil, som stadig er besat af Raina og ikke har nogen anelse om, hvorfor hun vil slå ham ihjel. Virgil er stadig dybt forelsket og hyrer den korrupte kriminalbetjent Beck til at opspore Raina og føre hende tilbage i folden, inden politiet for fat i hende. I live.
Drabet på deres far leder brødrene Phelan ud på to forskellige veje til hævn. Deres forældre emigrerede fra Irland og kom til Boston for at udleve den amerikanske drøm og for at give sønnerne en fremtid i mulighedernes land. Men efter at have være vidne til faderens brutale mafiadrab, vokser de to brødre, Sean og Thomas, op med et brændende ønske om hævn. Mens Thomas skaber sig en lovlydig advokatkarriere, arbejder Sean sig op i underverdenens hierarki og bliver til sidst leder af den irske mafia. Fra den barske hverdag på gaden til korridorpolitik på højt plan, mellem blind tillid og bittert bedrag, bliver loyaliteten sat på en prøve og liv revet itu, mens grænsen mellem lov og kriminalitet udviskes.