Sam Lowry er teknokrat i et futuristisk samfund præget at bureaukrati og stilstand. Mens han sidder i de endeløse rutiner drømmer han om at gro vinger og flyve sammen med den perfekte kvinde. I et spagfærdigt oprør mod systemet bestemmer Lowry sig for at omgøre arrestationen af en undergrunds-VVS-mand ved navn Harry Tuttle. Under arbejdet møder han rent faktisk sine drømmes kvinde, men nu har regeringen ham mistænkt for at stå bag en række bombninger i byen. Lowrys liv, der før var så sikkert, er pludselig i overhængende fare – men det er bestemt ikke kedeligt.

I filmen 'Praktikanten' lever Ben Whitaker et stille liv som pensioneret enkemand. Den 70-årige newyorker er hverken ensom eller trist, men alligevel mangler der noget i tilværelsen efter et langt arbejdsliv og et mangeårigt ægteskab. Bens gåpåmod er stadig intakt, og da et succesfuldt modefirma har brug for en seniorpraktikant, søger han stillingen. Få dage senere har han første arbejdsdag på et hypermoderne kontor, hvor gennemsnitsalderen er omkring de 30, og hvor filterkaffe er et interessant kuriosum fra fortiden. Ben lader sig ikke slå ud, og på kort tid vinder han respekt fra sine nærmeste kolleger. Det viser sig til gengæld at være en langt større opgave at imponere kvinden, der er selskabets direktør og skaber.

Kærlighedens veje er uransagelige og ikke altid lige praktiske. Det opdager en række meget forskellige londonere i tiden op til jul. Fra skoleknægten, der brænder varm på klassens kønneste pige, til den nyudnævnte premierminister, der falder pladask for sin unge assistent.

I lang tid har psykiateren Hector (Simon Pegg) kedet sig i sit job og i sin hverdag. Kæresten behandler ham, som om hun var hans mor, og han har ingen venner, han kan søge trøst hos. En dag kommer han til den erkendelse, at han næppe kan gøre sine patienter lykkelige, når han ikke er lykkelig selv, og han beslutter sig for at forlade det hele og tage på en rejse ud i den store verden. Her møder han vidt forskellige opfattelser af, hvad lykken er.

Ejeren af en IT-virksomhed vil sælge sit firma, og de potentielle købere ønsker at træffe direktøren. Det eneste problem er, at direktøren er en fiktiv person, ejeren har opfundet, så han havde nogen af gemme sig bag, hvis der skulle træffes ubehagelige beslutninger. For at skjule sandheden ansætter ejeren en udbrændt skuespiller til at spille direktør, hvilket give en række problemer for alle de involverede.