Reggie Dunlop er træner for The Chiefs, som er et mindre succesfuldt ishockeyhold i serie B. Træneren forsøger at tiltrække et større publikum ved at hyre de tre hårdnakkede Hanson-brødre, som ikke lægger fingre imellem, når de afklapser modstanderne.

Da jazzmusikeren Danny Parkers kone bliver myrdet, begynder han at drive rundt blandt Los Angeles pushere og narkomaner i et forsøg på at opklare, hvem der stod bag hans kones død.

Der er gået 7 år siden Djævelens søn, Damien, med nød og næppe undgik døden for sin egen rædselsslagne fars hånd. Han bor nu hos sin onkel, Richard Thorn, tante, Ann og fætter Mark. Samtidig med at Damien opdager og udvikler sine djævelske kræfter, våger djævelens udsendinge over ham og hjælper til, når han begår graverende fejl. Mens onkel Richard begynder at mistænke, at noget er seriøst galt med sin teenager nevø, forsvarer tante Ann ham blankt, som var han hendes egen søn.

Før de sendes til Vietnam, tager to brødre og deres kærester en sidste køretur, men efter et uheld føres de til et tilsyneladende forladt hus, hvor de mødes af en galning med en motorsav.

Dr. Herbert West har siddet i fængsel de sidste 14 år for massakren på Miskatonic University. Hvor de fleste andre ville opgive deres videnskabelige eksperimenter i en lille celle, men ikke West. Han fortsætter med at vække døde til live, men i mangel af bedre materialer må han bruge rotter i stedet for mennesker. Da den unge doktor Howard får jobbet som fængselslæge beder han West om assistance. Inden længe begynder tingene at gå galt i fængslet.

Efter syv år opsøger den hårdføre strømer Jack Cate atter Reggie Hammond i hans celle. Jack er suspenderet fra tjeneste efter at have skudt en tilsyneladende ubevæbnet mand i jagten på Iceman, lederen af en stor narkoliga. Reggie er mest interesseret i at få sin Porsche og 500.000 dollars tilbage, som Jack lovede at opbevare for ham i slutningen af sidste film. Nu truer Jack med at beholde både bilen og pengene, hvis Reggie ikke stiller op som lokkedue for Iceman, som i øvrigt er ude efter Reggies liv. Det skal ske indenfor to døgn, ellers sidder Jack selv gevaldigt i fedtefadet.

Fem venner fejrer deres dimission i en afsides beliggende bjælkehytte dybt inde i skoven. Festen er på sit højeste, da en omtåget person, dækket af blodige sår, pludselig dukker op. De får jaget den makabre fremmede væk, men for sent. En dødelig og kødædende virus har forplantet sig i flokken, og da de første symptomer begynder at vise sig, bredes panikken som ringe i vandet. Medlidenheden bliver lynhurtigt vendt til afsky, frygt og væmmelse, men selvom første offer aflåses i et skur, truer det psykologiske nedbrud, og resten af den panikslagne flok må nu gøre hvad de kan for at overleve både virussen, og hinanden...

Da en professor bliver dræbt, og hendes bror anklaget for mordet, må skolelæreren Annie prøve at rense hans navn, men da hun ved et uheld kalder Candyman til New Orleans på Mardi Gras, begynder en ny blodig serie mord.

En flok forårskåde studerende skal på ferie sammen og er kørt ud på jagt efter endeløse rækker af fadølsfustager, "Wet T-shirt" konkurrencer og solcremefedtede g-strengs bikinier. Men ved sydstatsbyen Pleasant Valley kører de forkert og ender midt i en stor, lokal "Guts and Glory" festival. De bliver budt varmt velkommen af den enøjede Borgmester Buckman, og alt tegner som et overflødighedshorn af sex, mad, druk og løssluppenhed. Men den løssluppenhed, som de troede var paradis, bliver til et sandt helvede!

I fremtiden er Jorden ikke længere beboelig. Under en skoleudflugt støder en klasse og et par marinesoldater på resterne af Camp Crystal Lake, hvor de finder to nedfrosne kroppe. Den ene er en smuk ung kvinde, og den anden en mand, som virker bekendt og bærer en ishockeymaske og holder en machete i sin højre hånd.Gruppen beslutter at tage kroppene med tilbage og tø dem op og undersøge dem. Men hvad var deres første fejltagelse? At de tog kroppene med tilbage, eller at de tøede dem op, så den hæmningsløse Jason Voorhees igen kan gå amok og myrde alle på sin vej?Og hvad nu hvis Jason fik en tur i en opgraderingsmaskine og blev mere avanceret i form af et nyt panser, en anden version af sin maske og nye våben, så han blev endnu mere farlig end nogensinde før?

Eventyrlystne teenagere skal "overleve" en nat i et forladt hus. Ikke en tilfældig nat. Nej... Halloween natten. Og ikke bare et tilfældigt hus. Nej... seriemorderen Michael Myers fødehjem. Skummelt! Underholdningsfirmaet Dangertainment har spækket bygningen med elektronisk overvågningsudstyr og transmitterer begivenheden live på internettet. Men deltagernes sommerfugle i maven forvandles hurtigt til ren og skær adrenalinpumpende skræk. Huset er langt fra forladt. Med lyden af de unge menneskers rædselsvækkende skrig som sød baggrundsmusik slår mesteren blandt mordere til i et orgie af gru, død og lemlæstelse. Han er tilbage.

Fire år efter sin uhyggelige besættelse lever Regan MacNeil et forholdsvist almindeligt liv med jævnlige besøg hos en psykolog. Imens diskuterer kirken om den ny afdøde Fader Merrin var en ægte djævleuddriver eller bare sindssyg. Hans protege Fader Lamont bliver sat til at undersøge sagen, og Regan er et naturligt sted at starte.