Bianca er en smuk og populær pige, men hun har et problem: En streng familieregel forbyder hende at få en kæreste, før hendes storesøster har fået sig en. Problemet er, at storesøsteren Kat er oprørsk, aggressiv og upopulær - og at hun hader drenge og altid har en spottende bemærkning klar, der kan tage modet fra enhver bejler. Da en fyr forelsker sig i Bianca - der efterhånden er helt desperat efter romantik - må der ske noget. De lægger en plan om finde en fyr, der er Kat værdig på alle punkter og måske dermed kan vække hendes interesse og få hendes hjerte til at banke. En sådan fyr finder de i Patrick Verona. Han er også rebelsk - og oven i købet lidt småkriminel. De bestikker ham, og han begynder at bejle til Kat. Selv om hun i første omgang kæmper imod med alle midler, lader det til, at der måske alligevel sker noget med den drengehadende storesøster...
De fire fantastiske New Yorker-kvinder, Carrie, Samantha, Miranda og Charlotte, er tilbage. Spillefilmen Sex and the City er baseret på den sensationelle successerie af samme navn, og den genoptager historien fire år efter seriens afslutning. Vi finder en mere moden Carrie Bradshaw i et fast kærlighedsforhold med Mr. Big, og deres bryllupsplaner begynder at tage form. Den længe ventede begivenhed planlægges sammen med veninderne, og det hele tegner lyst og lykkeligt. Men Carrie må pludseligt sande, at det virkelige liv ikke er som et eventyr.
De tre barndomsvenner Thurgood, Scarface og Bria kommer en fjerde ven, Kenny, til undsætning, da denne bliver arresteret for at have givet en sukkersyg politihest en dødelig dosis fast food. Kenny bliver smidt i fængsel, og for at skaffe penge til kautionen går hans venner i gang med at sælge stoffer, som stammer fra et videnskabeligt laboratorium!
Har du aldrig undret dig over, hvad der foregår i babyers små dunede hoveder?. Hvad ligger bag de elskelige smil?. Og hvad tænker de på, når de ligger i maven.. Nu får du svaret - og det er bestemt ikke kedeligt. Du skal møde Mikey. Han er et levende bevis på, at man sagtens kan have en beskidt kæft, selv når man endnu ikke har fået sine tænder. Alle, fra hans kyssesyge mormor til de ligeså kyssesyge kavalerer til hans mor, ville blegne, hvis de kunne høre, hvad Mikey i virkeligheden tænker. Men det har Mikey ikke tid til at bekymre sig om. Nu gælder det om at holde sutten lige i munden, for han skal ud og finde sig en farmand.
Efter at have været igennem en nærdødsoplevelse får Darby Harper evnen til at se døde mennesker, og hun bruger sin fritid på at rådgive ensomme ånder, der har uforløste anliggender. Men da Darbys ærkefjende, Capri, dronningebien i skolens mest eksklusive klike, pludselig dør i en ulykke, der involverer et krøllejern, beder den døde diva Darby om hjælp.
Som modvægt til en kaotisk opvækst og en mildt sagt livlig familie har Carolina et stort behov for at ha' kontrol på tingene. Hun har totalt tjek på karrieren. Det med kærester er hun villig til at prøve ... så snart hun render ind i Mr. Perfect. Om det er familien kaos-gen, der slår til, er svært at sige, men pludselig løber Carolinas velordnede tilværelse løbsk. Først ryger jobbet. Så begynder hun at date ham, der var skyld i, at hun blev fyret. Og helt og aldeles uventet erklærer en anden mand, at han elsker hende. Kontrol??? Glem det. Bare nyd livet!