Portræt af Jake LaMotta, der begynder som håbefuld bokser i 1940ernes Bronx og ender som afdanket natklubejer i Californien. Den unge Jake er talentfuld og ambitiøs. Men uden for ringen har han svært ved at styre sit temperament, og det går især ud over hans kæreste Vicki og broderen Joey. Efter stadig sjældnere boksesejre er der kun jalousi og paranoia.

Hillary Swank spiller Erin Gruwell. Hun står som nyuddannet, ung og meget idealistisk gymnasielærer med en klasse, hvor forventningerne til eleverne fra de øvrige læreres side, er lig nul. Grundet elevernes forskellige etniske og mere end småkriminelle baggrund, har det ikke tidligere været mulig at gennemføre undervisningen og således inspirere dem til at nå udover deres nuværende miljø. Men Erin giver ikke op trods stor modvilje fra såvel eleverne og kollegerne… 'Freedom Writers' er en bevægende og dramatisk filmoplevelse, der vækker eftertanke i tidens multietniske samfund.

Brødrene Aske på 17 og Bastian på 12 bor sammen med deres far. Deres mor har været død i syv år. Drengene lever i en verden af frygt. Alkohol og vold er hverdag, men brødrenes sammenhold er stærkt. Askes kamp for overlevelse involverer tilfredsstillelse af faderens seksuelle behov, og desuden banker betalende gæster på døren med lignende lyster. Aske kæmper indædt for at holde hånden over sin lillebror, så han ikke skal gennemleve det samme mareridt, men det er næsten umuligt. Da det hele ramler omkring dem, vælger brødrene at flygte til Norge. Spørgsmålet er, om de kan få fred i den smukke natur.

Den indadvendte Jules og den erfarne Jim bliver bedste venner i mellemkrigstiden, hvor de begge forelsker sig i den overjordisk skønne Catherine. Jim lader galant Jules gifte sig med Catherine, men den lidenskabelige Catherine trives med usikkerheden og med flere tilbedere, så de tre indleder et trekantdrama, hvor generøsiteten bliver forudsætning for såvel venskab som kærlighed.

Ray er en helt utrolig og inspirerende beretning om at tage kampen op mod livets genvordigheder. Filmen vandt 2 Oscar® - herunder Bedste skuespiller for Jamie Foxx' fantastiske præstation - og blev nomineret til 4 andre - herunder Bedste film. Ray Charles overvandt uoverkommelige forhindringer på sin vej fra den spæde start til international stjernestatus og satte sit tydelige præg på musikken gennem årtier. Ray er en underholdende og uforglemmelig film, som kombinerer den fortryllende historie med skuespillerpræstationer i verdensklasse og fantastisk musik.

Dette er den sande historie om Jay Bahadur, der var så opsat på at blive en journalist, at han rejste hen, hvor alle andre journalister ikke turde komme: Somalia. Her fik han stor succes med at give verden en førstehåndsberetning om Somalias pirater, hvem disse mænd er, og hvad der driver dem. Det er en anden historie om somaliere end den om farlige AK47 skydende pirater, man normalt får fortalt.

Willis Peterson (Lance Henriksen) flytter midlertidigt ind hos sin søn John (Viggo Mortensen) i Los Angeles, mens han leder et godt sted at bo i sit otium. De to generationer af Petersons har meget forskellige syn på tilværelsen. Landmanden Willis holder sig til de konservative dyder og har svært ved at acceptere sin homoseksuelle søn og hans frisind. Da Willis begynder at vise tegn på demens og hukommelsestab, bliver der for alvor åbnet op for fortidens sår og konflikter.