På Jesu tid bliver den jødiske prins Ben-Hur udsat for falske anklager og sendt til galejerne, mens hans mor og søster kommer i fængsel. Under et søslag redder Ben-Hur kaptajnens liv og adopteres af ham som en søn. Årene går, og Ben-Hur bliver en dreven deltager i hestevæddeløb. Men trods sit nye liv har han ikke opgivet at finde sin familie og få hævn over arkitekterne bag anklagerne.

Filmen handler om to af Indiens mest berømte revolutionære, Komaram Bheem og Rama Raju, som ledte hver sin modstandskamp i starten af det tyvende århundrede. Den opdigtede fortælling skildrer, hvordan de to legender mødte hinanden i britisk besatte Delhi i 1920 og gik i åben krig med den britiske guvernør.

Søstrene Elinor og Marianne kunne ikke være mere forskellige. Storesøster Elinor er pragmatisk og velovervejet, mens Marianne er romantisk og impulsiv. Begge møder kærligheden, men i England omkring år 1800 er der intet vigtigere end penge og social status. Og pigerne mister begge dele, da deres far pludselig dør, og familien må flytte fra sit gods. Emma Thompson fik en Oscar for sit manuskript til Ang Lee's skønne Jane Austen-filmatisering, der også modtog Berlin-festivalens Guldbjørn.

Den østrigske ærkehertuginde Sophie arrangerer en tur til Bad Ischl som en "privat familieudflugt" i den hensigt at føre den østrigske kejser Franz Joseph sammen med sin fremtidige kone, prinsesse Helen af Bayern, og blive forlovet med hende. Ved et tilfælde møder Franz Joseph dog Helens lillesøster Sissi og forelsker sig i hende. Stik imod sin ambitiøse mors ønske lykkes det ham at blive gift med Sissi.

Det er sidste skoledag på en amerikansk high school. Året er 1976, der er svaj i bukserne og hash i piberne. Men selvom moden og rusmidlerne måske hører 70’erne til, føles portrættet af teenageårenes frustrationer og forventninger, sociale magtspil, kærlighed, vold og sex på ingen måde gammeldags.

Sygdom, politisk uro og rygter om utroskab tynger Sissi, som må fremmane alt sit mod for at fuldføre sin skæbne. I den tredje del af filmserien om Sissi må den unge kejserinde endnu engang kæmpe imod sin svigermors intriger. Mens kejser Franz Joseph er i Wien, rejser Sissi til Ungarn med en greve, der er hende yderst hengiven. Hun ønsker at formilde de ungarske adelsmænd, som er på tærsklen til at starte et oprør. Det lykkes hende at aflive rygterne fra Wien om en hemmelig affære med greven, men en alvorlig lungesygdom tvinger hende til at søge behandling på øen Korfu. Franz Joseph og Sissi mødes i Italien, og takket være Sissis overvældende charme lykkes det dem at vinde den italienske befolknings gunst.

Anden del af Sissi – den anmelderroste filmserie fra 1950’erne – er en mere eller mindre autentisk beretning om den unge kejserinde Elizabeth af Østrigs første år. Først og fremmest er det konflikterne med hoffets strenge regler og hendes intolerante svigermor, der giver problemer for den unge kvinde, som er vant til at få sin vilje. Da en lille prinsesse kommer til verden, og der stilles krav om, at hendes opdragelse skal lægges i hænderne på fremmede, gennemlever Sissi sin første ægteskabskrise. Og først da begge parter bøjer sig – da Sissi accepterer at følge skik og brug, og hun får lov til at beholde sit barn – bliver der banet vej for forsoning og en lykkelig slutning.

Den unge patriot Steve Rogers vil så gerne være med til at afklapse nazisterne under 2. verdenskrig. Men han er for svagelig til hæren. En venlig general tilbyder ham i stedet hovedrollen i et hemmeligt eksperiment. Rogers' krop bliver toptunet med serum og vita-stråler, og efter intens træning er han klar til at bekæmpe ondskab som supersoldaten Captain America.

Riget i midten regeres af den mest flamboyante kejserfamilie, verden har set. I dybeste hemmelighed har kejserinden kastet sig ud i en affære med sin stedsøn. Og da kejseren vender uventet hjem, finder han sin hustu i en tilstand af psykotisk besættelse. Intrigerne blomstrer i det sagnomspundne kejserpalads, og imens er tusindvis af guldklædte krigere på vej mod byen.

Tre unge jurastuderende fejrer, at de har bestået eksamen, og nu skal huen luftes. Charles Schmidt (Ove Sprogøe) og Peter Ahlevig (Ebbe Langberg) har hver en pige ventende på sig på landet. Men Charles har et problem, som forhindrer dem i at tage ned til pigerne: Hans tante, som har boet 20 år i Brasilien, er på Europatur, og hun har meldt sin ankomst. Hun vil gerne hilse på sin nevø, som hun aldrig har set. Charles og Peters studiekammerat Grev Ditlev Lensbye (Dirch Passer) bliver overtalt til at tage imod Charles's tante, Donna Lucia Dalvadorez (Birgitte Federspiel). Tanten melder imidlertid afbud, så Peter og Charles overtaler Ditlev til at spille Charles tante, så han kan være anstandsdame, når de er sammen med pigerne.

Året er 1665 i den lille by Delft i Holland. Livet for den syttenårige pige Griet ændres brat, da hendes far mister synet ved en ulykke. For at brødføde familien må Griet nu tage arbejde som tjenestepige, og gudskelov lykkes det hende at få en plads i huset hos den berømte maler Johannes Vermeer. Forholdet mellem dem blomstrer hurtigt, da Griet har en stor medfødt forståelse for malerkunstens mysterier, men deres forhold forpurres snart, da stort set alle i Vermeers omgangskreds ser skævt til den smukke Griet...