Den grusomt sandfærdige beretning om den slemt deforme, dybt intelligente stakkel, der i Victoria-tidens England må hutle sig gennem tilværelsen som attraktion i et freakshow til spot & finger-pegeri for massen, inden han møder lægen Frederick Treves (Hopkins i sin bedste rolle... der har været mange, men denne slår dem alle!), der som den første får kendskab til Merricks smukke sind og sjæl, er ubeskrivelig stærk og tankevækkende kigning.

Ingrid myrder sin kæreste, arresteres og idømmes livsvarigt fængsel. Vidne til den nedtur er den 15-årige datter Astrid, som hentes af socialforsorgen, der anbringer hende i den ene plejefamilie efter den anden. Den ene plejemor er tidligere stripper, som nu prædiker Guds ord, der ikke falder i god jord hos Ingrid, når Astrid kommer på besøg i fængslet. Hver plejefamilie giver Astrid en prøve på en ny og anderledes livsform, og gradvis bliver hun i stand til at tage hånd om sit liv.

En ældre musiklærer, der giver klaverundervisning til fanger, finder et vidunderbarn i en ung indsat og vier sit liv til at udvikle talentet.

Jagten er begyndt! Ashley Judd brillerer i dette frembusende, uovervindelige hit, hvor også Tommy Lee Jones medvirker i sin bedste præstation siden "Flygtningen". Judd spiller Libby Parsons, som opdager, at den mand som hun bliver dømt for at have myrdet, iscenesatte sin egen "død" og fik hende dømt for mordet. Hun prøveløslades og forlader byen for at finde ham, men hendes tisynsførende Travis Lehman kommer på sporet af hende.

To piger skal til koncert i byen men bliver kidnappet af en bande af lede typer, der voldtager og dræber dem begge. Efterfølgende søger misdæderne intetanende tilflugt i et hus, der tilhører den ene piges forældre. Da forældrene finder ud af den forfærdelige sammenhæng, sætter de sig for at hævne sig på de allermest modbydelige og smertefulde måder.

I et dystopisk Schweiz, der er faldet ind under en ond ostetyranns fascistiske styre, lever Heidi det rene og enkle liv i de schweiziske alper. Bedstefar Alpöhi gør sit bedste for at beskytte Heidi, men hendes længsel efter frihed får hende hurtigt i problemer med diktatorens håndlangere. Den uskyldige pige forvandler sig selv til en kickass kvindelig kampstyrke, der sætter sig for at befri landet fra de sindssyge ostefascister.

En gang var Eli Wurman idealist der kæmpede for en sag. Nu er han PR mand med et seriøst forbrug af alkohol, medicin og smøger. Mange års stress og misbrug har efterladt ham på kanten af sammenbrud, og da en dulle dukker op død efter en heftig nat i selskab med Wurman, begynder han at gå op i limningen.