Jack Torrance flytter sammen med hans kone og deres 5 årige søn Danny ind på det elegante, men isolerede Overlook Hotel i Colorados bjerge. Her har Jack fået job som vicevært i vintersæsonen. Han håber på at få ro til at skrive, - men efter meget kort tid opdager de, at hotellets bærer på mange grusomme hemmeligheder. Jack bliver gradvis mere utilregnelig og det går op for dem alle, hvor isoleret de er i bjergene.
I fremtidens England sidder det totalitære styre solidt på magten. Tilfældigheder bringer den unge uskyldige Evey i hænderne på det frygtede hemmelige politi, så det er heldigt at den maskerede frihedskæmper V. kan befri hende. Den mystiske kappeklædte hævner har nemlig sat sig for at gøre kål på det voldelige styre med alle tilgængelige midler, og inden længe er også Evey dybt involveret i en kamp på liv og død.
Det spændende eventyr om, hvordan vi kommer i kontakt med intelligent liv i rummet, vækker dyb forundring, og de fejende flotte billeder sender publikum ud til rummets og fantasiens yderste grænse. Jodie Foster spiller astronomen Ellie Arroway, der er videnskabens kvinde. Matthew McConaughey spiller den religiøse lærde Palmer Joss, der er troens mand. De står i hver sin ende af spektret - og pludselig havner de i centrum, da nedtællingen til menneskehedens største rejse begynder. Contact er stærk, spændende og følelsesladet.
Fem unge beslutter at overnatte i en forladt hytte. Her finder de en båndoptagelse, hvor uhellige ritualer bliver læst op fra "Dødebogen". Ritualet vækker en navnløs ondskab, og én efter en bliver de unge besat af blodhungrende dæmoner, der kun kan stoppes med total partering.
I et tivoli er FBI agenten Sean Archer og hans søn ude at køre i karrusel. Et skud affyres, og en kugle tiltænkt Sean Archer rammer i stedet hans søn. Sean tager jagten op, besat af tanken om at få ram på morderen, den iskolde psykopat og bombemand Castor Troy. Under jagten kommer Castor Troy til skade og falder i koma kun få minutter efter han har afsløret, at han har monteret og gemt en biologisk bombe stor nok til at tilintetgøre hele San Francisco. Uret tikker, men ingen ved hvor... Efter ordre fra regeringen gennemgår Sean et nyt avanceret kirurgisk indgreb, hvor han skifter udseende - til morderens ansigt.
Rumfærgen Moonraker bliver kapret under mystiske omstændigheder, og James Bond får til opgave at finde ud af, hvem der står bag. Sporerne peger hurtigt mod milliardæren Hugo Drax og hans firma Drax Industries. Bond finder ud af, at Drax har bygget en rumstation, hvorfra han vil tilintetgøre Jordens befolkning og efterfølgende befolke planeteten med en ny og forbedret menneskerace. Nu går Bond sammen med CIA-agenten dr. Holly Goodhead om at sætte Drax ud af spillet. Jagten fører dem til det ydre rum, hvor de får uventet hjælp af Jaws, manden med jerntænderne!
Det er den 4. juli, uafhængighedsdag, og der er dømt fest! De fire venner, Julie, hendes fyr, Barry, veninden Helen og hendes fyr, Ray, kører op til et øde udkigspunkt for at blive godt og grundigt fulde, inden de begynder på deres voksenliv og planlagte karrierer. De får rigeligt inden for vesten, men alting er stadig skægt. Lige indtil de på tilbagevejen med et flænsende bump rammer et eller andet på vejen. Et eller andet, der i mistænkelig grad ligner et menneske. Hvad nu? Skal deres liv være forbi, næsten inden det er begyndt?! Nej! De smider kroppen i havet og kører dybt rystede hjem. Og så sker der ikke mere. Før næste sommer. Hvor en eller anden sender Julie et brev. "Jeg véd, hvad du gjorde sidst sommer". En eller anden har besluttet, at regningen skal betales... Med blod!
Da vi sidst forlod Julie, havde hun lige tilbragt en hel sommer på desperat flugt for sit liv, mens mange af hendes venner var blevet brutalt myrdet. Denne sommer skal være anderledes! Hendes veninde har vundet en tur til sol, sommer og hvide sandstrande - og Julie bliver inviteret med, så hun kan får rædslerne på afstand. Men gæt engang: tror du, at Julie får en stille og rolig ferie? Eller vil Bahamas strande blive tilsølet med blod?