Ben (Nicolas Cage) er en succesløs Hollywood-screenwriter, der tager til Las Vegas med en plan om at drikke sig selv ihjel. Her møder han den prostituerede Sera (Elisabeth Shue), som desperat leder efter kærligheden og er på flugt fra sin alfons. Ben og Sera indleder et forhold i et forsøg på at fortrænge deres ellers så håbløse liv. Mike Figgis' har instrueret denne knugende, rå, modbydelige film. Det er en ubehagelig oplevelse at se dem, men det er noget enhver bør tvinge sig selv til.

Den succesrige, midaldrende forretningsmand Richard Forst fortæller en morgen uden varsel sin unge hustru Maria, at han vil skilles. Årsagerne er dunkle, men måske har et møde dagen før med den letlevende Jeannie udløst det brutale udsagn, der får uventede følger

I en verden, hvor der er mangel på naturlige ressourcer, styres alt af avanceret teknologi og robotter. Firmaet Cybertronics Manufacturing producerer den første robot med følelser. Hans navn er David og som et forsøg kommer han i pleje hos Henry og Monica. David får hurtigt rollen som deres rigtige barn, men en række uventede begivenheder gør dette liv umuligt for David. Sammen med sin beskytter, tøjbjørnen Teddy, begiver han sig ud på en rejse for at finde ud af, hvor han hører til.

Henry er en rigtig syg-i-hovedet seriemorder, og John McNaughtons film om ham er en gruopvækkende rejse rundt i denne morderiske psykopats forskruede tilværelse. På næsten Taxi Driver-manér fortælles historien udelukkende set fra morderens synsvinkel, mens han opsøger sine ofre, slagter dem og optager hele brutaliteten på video. Henrys værelseskammerat, den højrøstede Otis, er lige så ondskabsfuld og med på løjerne.

Crocodile Dundee er manden, der kommer ud som vinderen i en krokodillekamp - men som virkelig bliver sat på prøve, da hans amerikanske veninde får ham overtalt til at ledsage sig på en tur ind i den virkelige jungle: New York.

Lad det være slået helt fast med det samme, at Kyle så gerne vil giftes med Laura, og at det eneste Laura ønsker sig, er at få sit perfekte drømmebryllup. Men før alt bliver evig lykke, vil Kyles venner trykke den af sammen - for sidste gang. Kort sagt, en tur til fristelsernes Las Vegas - med det hele! Fedt humør, jokes, ..

Elisabeth, en fraskilt kunsthandler i New York, er en selvsikker og flot pige, der absolut hverken mangler tilbedere eller venner. Tilsyneladende har hun ikke behov for affærer - indtil hun en dag møder John. Han er velhavende og charmerende, men frem for alt udstråler han mystik og erotik. Elisabeth nyder Johns tilbedelse, raser over hans drillerier, frydes over hans overraskelser og lader ham befale over hende. Det udvikler sig til et intenst og stærkt kærlighedsforhold mellem de to, hvor de vover at afprøve hinandens grænser både med hensyn til deres følelser og sexualitet - i 9 1/2 uge.

To amerikanske brødre, Todd og Jan Wolfhouse, rejser til Tyskland for at sprede deres bedstefars aske under Oktoberfesten i München. Her falder de over en urgammel tradition, Beerfest, og kommer i clinch med deres germanske fædre, the Von Wolfhausens. Efter et pinligt og mislykket forsøg i den superhemmelige undergrunds-øl konkurrence, er USA's hold villige til at risikere liv, lemmer og lever for at genvinde æren og løbe med sejren i det ultimative mesterskab i ølbælning