Travis Bickle (Robert De Niro) er en Vietnam-veteranen, der kører taxa i nattetimerne. Langsomt, men sikkert, påvirkes han af storbyens råddenskab, luderne, volden og den makabre og umenneskelige livsstil. Og langsomt forvandles hans i forvejen perforerede sind til en tikkende bombe for til sidst at eksplodere i afmagt over hans stærke oplevelser.
Phil Conners (Bill Murray) er en mavesur tv-vejr-mand, der hvert år (meget mod sin vilje) bliver sendt til den lille flække, Punxsutawney. Her skal han interviewe byens eneste landskendte "person" – et murmeldyr, der efter sigende kan fortælle, om foråret er på vej, eller om vinteren fortsætter. Og Phil hader det. Han hader alt, der har noget med byen at gøre, og vil allerhelst væk derfra med det samme. Men da Phil vågner op på hotellet næste morgen, er det den samme dag som i går(?) Og sådan fortsætter det, dag efter dag – med den samme dag. Det har jo nogle fordele, for der er jo ingen "i morgen", og Phil kan gøre, hvad der passer ham uden at stå til ansvar for nogen dagen efter.
En gruppe tyske soldater har krigslykke i ryggen og lever i fast overbevisning og deres egen overlegenhed og menneskelighed. Men da de bliver sendt til Stalingrad for at kæmpe for Sortehavets olie forsvinder begge dele i byens rygende ruiner, hvor krigens viser sig fra sin mest meningsløse og usammenhængende side.
Den afdankede universitetsprofessor Grady Tripp går en kaotisk weekend i møde. Hans elskerinde fortæller ham, at hun er gravid. Hans forlægger er i byen for at få den roman, han skulle have afleveret for måneder siden. En af hans elever har problemer og flytter ind hos ham. Og så lider han af svimmelhedsanfald og blackouts, og hans bil er blevet stjålet.
Den ultimative filmudgave af Leo Tolstoys murstensroman "Krig og fred" må siges at være Sergei Bondarchuks 7 timer lange filmatisering fra 1968, men er man mere til Hollywoods "magic touch" (og engelsk dialog), er Paramounts episke version fra 1956 på "kun" godt 3½ time nok mere overkommelig. Skønne Audrey Hepburn ses i hovedrollen som Natasha Rostov, og Henry Fonda og Mel Ferrer spiller hhv. Pierre Bezukhov og prins Andrei Bolkonsky.
Bertram Pincus (Ricky Gervais) er en mand uden de store sociale eller medmenneskelige evner. Da han en dag fuldstændig uventet dør og derefter mirakuløst reddes tilbage til livet, vågner han op til den irriterende erkendelse, at han kan se spøgelser - og desværre ønsker de alle noget af ham. Især spøgelset Frank (Greg Kinnear) presser på. Han vil have Pincus til at ødelægge det forestående bryllup for Franks enke, Gwen (Téa Leoni). Pincus befinder sig nu midt i en rodet kærlighedstrekant med spirituelle følger.
Den 19-årige Linnéa forlader sin lille hjemby i Sverige og tager til Los Angeles med for at blive verdens næste store pornostjerne, men vejen til hendes mål viser sig at være mere besværlig end hun forestillede sig.
Det brutale mord på den kønne, ambitiøse B-skuespillerinde Betty Ann Short sender chokbølger gennem 40'ernes USA. Politibetjenten Bucky Bleichert og hans partner Lee Blanchard bliver sat på sagen, og snart er de vævet ind i et spind af løgn, begær og korruption, der har tråde langt ind i politikorpset.
Hun hedder Moon og er en stjerne på internettet i erotikbranchen. Her har hun sammen med nogle veninder en live-side, som viser, hvad de laver i villaen, hvor de bor sammen. Men en dag beslutter hun sig til at begynde et nyt liv og starter sit eget firma som velbetalt lokkemad. Hun kan lejes, hvis du gerne vil vide, om din mand kan være dig utro! Men det er farligt arbejde.
Anna går meget op i sit arbejde som kostumedesigner og forsøger at gå så lidt op i kærlighed og romantik som muligt! Hun er nemlig bange for at blive såret, og løsningen er at være fri og uafhængig. Sammen med sin nye lejer, den festlige Camilla, går hun i byen og har flygtige, uforpligtende forhold til mænd - men så dukker den store kærlighed eks-kæresten Johan op. Og han er klar til at forsøge igen.