Jacob Singer er total forvirret. Hele hans liv bliver på en gang et stort rod. Minderne om hans tidligere liv hober sig op - om hans skader fra Vietnamkrigen, hans tidligere ægteskab og hans afdøde søn. Men det skrækkeligste er de mærkelige billeder der bliver ved at hjemsøge ham: dæmoner uden ansigt, djævleunger og vanskabte monstre. Hans mareridt bliver virkeligheden, mens hans liv forekommer som et utroligt eventyr. Fortvivlet prøver Jacob at finde årsagen til sine lidelser. Tilfældigvis møder han et par Vietnamveteraner der klager over samme lidelser. Har deres fælles mareridt noget med den brutale krig at gøre? Men løsningen viser sig at være meget, meget mere skræmmende end det...

Den okkulte John Constantine og den kvindelige detektiv Angela Dodson sætter sig for at for at undersøge hendes tvilligesøsters død. En rejse langt ned i Los Angeles' underverden af dæmoner og engle er begyndt.

Lokalbefolkningen i en landsby i den fugtige sydstat Georgia har delte meninger om Annie Wilson’s synske evner. Nogle bruger hende flittigt som spåkone, mens andre hader hende som pesten – især den hårdtslående redneck Donnie, overbevisende spillet af Keanu Reeves. Omdrejningspunktet i filmen er et mystisk drab, hvor Annie’s synske evner spiller en afgørende rolle.

Bedst som man troede at FBI havde fået gjort kål på Jigsaw og hans dødbringende fælder, viser det sig at den sadistiske psykopat har endnu et par overraskelser oppe i ærmet. FBI-agenterne Strahm og Perez får til opgave at gennemgå sporene efter den afdøde morder, og de skulle nok have meldt sig syge den dag, for Jigsaw er slet ikke færdig med at lege.

Mary og hendes søn Charles ligner almindelige mennesker, men i virkeligheden er de søvngængere, en slags blanding af varulve og vampyrer, hvis livret er jomfruer. Charles har planer om at sætte tænderne i den søde Tanya, men hun har mere ben i næsen end først antaget og sårer ham hårdt. Mary og søn beslutter at hævne sig grusomt.

Dr. Herbert West har siddet i fængsel de sidste 14 år for massakren på Miskatonic University. Hvor de fleste andre ville opgive deres videnskabelige eksperimenter i en lille celle, men ikke West. Han fortsætter med at vække døde til live, men i mangel af bedre materialer må han bruge rotter i stedet for mennesker. Da den unge doktor Howard får jobbet som fængselslæge beder han West om assistance. Inden længe begynder tingene at gå galt i fængslet.

Den benhårde vampyrjæger Derek Bliss er på jagt efter "snyltere" dybt nede i Mexico, da han modtager en ny opgave af en mystisk klient. Sammen med en gruppe jægere, deriblandt den sexede Zoey, der - måske / måske ikke - er en af de ikke-døde, bliver Derek kastet ud i en nådesløs kamp mod et stigende antal af de hurtige, blodtørstige vampyrer og deres hemmelighedsfulde, mægtige leder, der har sine helt egne planer med vampyrjægerne.

Det er et stykke tid siden, at fader Jebedaiah Mayii uddrev Djævelen fra lille Nancy Aglet, som nu er vokset op med sin egen mand og to børn. Men mørkets fyrste vil gå en anden runde og er vendt tilbage for at tage hende tilbage! Da Fader Mayii ikke er villig til at hjælpe, prøver Fader Luke Brophy sit bedste for at hjælpe Nancy, selv når tv's Ernest Weller planlægger at sende eksorcismen direkte på tv.