Året er 1881 og det vilde vesten er ikke, hvad det har været. Heller ikke for Billy the Kid, der flygter fra fængslet for atter en gang at gøre New Mexico usikker. Kvægbaroner sætter Billys gamle ven Pat Garret i spidsen for gruppen, der skal jage revolvermanden og hans slæng.

Kvægopdrætteren John Chisum har været med til at forme landet i konstant kamp med naturen, da rigmanden Murphy beslutter sig for at blive egnens store jordbesidder. Murphy har byens sherif i sin lomme, og nu vil han eje Chisum's ranch.

Egentlig vil John Tunstall bare opdrætte kvæg, mens han lærer en gruppe unge rødder at læse og skrive. Men den fæle forretningsmand Lawrence Murphy kan ikke tåle konkurrence og myrder derfor Tunstall. Det vil rødderne ikke findes sig i. Anført af William H. Bonney alias Billy the Kid tager de ud for at få hævn.

Lovens lange arm rækker ud efter William H. aka Billy the Kid og hans bande. Heldigvis har Billy held til at befri dem, og de forsøger sammen at flygte til Mexico. For at fange og dræbe banden hyrer kvægkongen John S. Chisum en gruppe rigtig hårde negle, der bliver anført af Billys gamle ven Pat Garrett. Gruppen sætter straks efter Billy og Co.

Den unge og ustabile Billy får et job og et hjem hos en ranchejer ved navn Tunstall. Da Tunstall bliver skudt ned af den korrupte sherifs håndlangere, sværger Billy at hævne mordet og hverver to bindegale makkere for sammen med dem at begive sig ud på et mordtogt.