Den hvide mand John Russell er opfostret af Apache-indianerne og ses ned på af sine egne. Sammen med en række af byens bedste-borgere forlader han byen med diligencen, men flere af passagererne insisterer på, at han skal sidde sammen med kusken. Men piben får en anden lyd, da diligencen overfaldes af en bande forbrydere, og alle strander i ørkenen. Russell viser sig nemlig hurtigt at være deres eneste håb om redning.
Egentlig vil John Tunstall bare opdrætte kvæg, mens han lærer en gruppe unge rødder at læse og skrive. Men den fæle forretningsmand Lawrence Murphy kan ikke tåle konkurrence og myrder derfor Tunstall. Det vil rødderne ikke findes sig i. Anført af William H. Bonney alias Billy the Kid tager de ud for at få hævn.
Lovens lange arm rækker ud efter William H. aka Billy the Kid og hans bande. Heldigvis har Billy held til at befri dem, og de forsøger sammen at flygte til Mexico. For at fange og dræbe banden hyrer kvægkongen John S. Chisum en gruppe rigtig hårde negle, der bliver anført af Billys gamle ven Pat Garrett. Gruppen sætter straks efter Billy og Co.
Der bliver sendt bud efter en ny sherif, men han er faktisk kun blikkenslager, men hedder Marshall og får derfor jobbet.
Brødrene fra familierne Younger og James vender hjem fra borgerkrigen til deres hjemby i midtvesten. Da de erfarer, at den korrupte jernbanebaron Thaddius har svindlet sig til indbyggernes jordlodder, beslutter de sig for at give deres mening til kende med krudt og kugler. Det gør dem til genstand for en kæmpe menneskejagt. I løbet af disse begivenheder opnår de stor berømmelse, og siden legende status, ikke mindste lederen Jesse James.
Historien om en romance mellem et meget umage par og den efterfølgende offentliggørelse af den i bogform. Filmen fortæller noget om hvordan én fjer bliver til fem høns og har nogle pointer her, men desværre fænger den ikke helt for alvor for det første fordi hovedpersonernes motiver aldrig bliver helt tydelige. Men udmærket lavet og ganske seværdig film. Kærlighedsscenerne mellem Bronson og Ireland har karakter af en slags voyeurisme, der er med til at give filmen en spændende tvetydighed.