1987. Undtagelsestilstanden slutter i Taiwan. Og på trods af pres fra familien, homofobi og social stigmatisering forelsker Jia-han og Birdy sig i hinanden.

Den tavse ranch-arbejder Ennis del Mar og den rodløse rodeocowboy Jack Twist bliver begge hyret af en ranch-ejer, der sender dem afsted til det majestætiske og ensomme Brokeback Mountain, hvor de skal vogte en stor fåreflok sommeren over. Her knytter de to mænd et stærkt kærlighedsbånd, men året er 1963, og i Ennis' og Jacks verden er der uskrevne, men ubrydelige regler, der bestemmer, hvordan mænd bør opføre sig. Ang Lees stærke fortælling modtog tre Oscars og vandt Venedig-festivalens Guldløve.

DÅRLIG DANNELSE handler om to unge mænds genforening i 1980'erne, da frihedens vinde blæser gennem Madrid efter Francos fald. De to havde femte år tidligere mødt hinanden på en streng katolsk skole og delt hadet imod de præster, som påtvang dem en "dårlig opdragelse"...

Det brutale mord på en familie i en lille by i Kansas i november 1959 fanger Truman Capotes (Philip Seymour Hoffman) interesse. Den berømte forfatter af ”Frokost på Tiffany” begynder sammen med sin barndomsven Nelle Harper Lee (Catherine Keener), der senere skriver ”Dræb ikke en sangfugl", sin egen efterforskning, og det lykkes ham at vinde lokalbefolkningens tillid på trods af sin affekterede adfærd og ekstravagante levestil. Arbejdet med bogen ”Med koldt blod” (som lægger fundamentet til en helt ny genre i amerikansk litteratur) begynder at tære på Capote i takt med, at han lærer morderne at kende og deres henrettelse nærmer sig – han bliver påvirket på en måde, som han aldrig havde forestillet sig.

To Palæstinenske venner er rekruteret som selvmordsbomber mod det israelske folk.

Filmen er baseret på den cubanske digter Reinaldo Arenas' chokerende memoirer. Han vokser op på landet under ekstremt fattige kår, men som teenager tændes håbet, da han får kontakt med revolutionshæren, der som en flodbølge fejer hen over landet. Jubeldagene efter Castros magtovertagelse er hurtigt overstået. Snart mærker han på egen krop, at det nye kommunistiske regime ingen tolerance har over for afvigere og anderledes tænkende.

Erasmus og Paul er et homoseksuelt par, der bare skændes og skændes. Deres liv bliver fuldstændig vendt op og ned, da en 10-årig dreng pludselig banker på døren og siger han er Erasmus’ barnebarn.