Filmen 'One Life' er et historisk drama om den virkelige historie om Nicholas Winton, der reddede 669 børn fra nazisterne i månederne op til 2. verdenskrig. Oscar-vinderen Anthony Hopkins kan ses i rollen som Nicholas Winton, der i december 1938 rejste til Prag, hvor han med egne øjne så de mange familier, der var flygtet fra nazisternes forfølgelse i Tyskland og Østrig. Halvtreds år senere, i 1988, plages Nicky af en vedvarende skyldfølelse over de børns skæbne, som han ikke kunne bringe i sikkerhed i England. Først da han deltager i et tv-program, hvor han bliver overraskes af nogle af de overlevende børn - nu voksne - kan han langt om længe finde ro i den sorg og skyld, som han har båret med sig gennem fem årtier.
I hvad der nok må betegnes som Garbos største præstation på film, får vi en vidunderlig sort/hvid fortælling om den temperamentsfulde og stærke men også romantisk ulykkelige svenske dronning fra 1600-tallet. De historiske kendsgerninger er ikke tilgodeset men det er det filmiske udtryk til gengæld og det er en oplevelse som holder sig usvækket igennem de mange år. Ved gensyn imponeres man af Garbos karismatiske udtryk der aldrig nåede samme intensitet igen, ikke engang i "Ninotchka", og man drages ind i den legende lethed hvormed Mamoulian fortæller den enkle historie, så den kommer til live på en ganske enestående måde. Det er en mindre klassiker.
Le Ly lever et fredeligt liv i en lille landsby i det centrale Vietnam. Hendes liv bliver forandret drastisk da kommunistiske oprørere kommer til byen for at bekæmpe besættelsesmagten. Le Ly bliver kastet igennem meget pinsel. Hun er tvunget til at flytte fra landsbyen med sin mor, efter hun bliver voldtaget af Vietcong. De flytter til Saigon hvor hun forsøger at starte på en frisk.
I det 17. århundrede satte den ambitiøse landadelsmand Oliver Cromwell sig modigt op mod den politiske undertrykkelse og korruption, der hærgede nationen. Kong Charles I ser sin magt blive undermineret af en undersåt og skynder sig at udfordre sin modstander. Vinderen bliver indehaver af den totale magt, og taberen bliver halshugget.
Dette er historien om General Douglas MacArthur, de allieredes øverstbefalende under Anden Verdenskrig og FN's øverstbefalende under Korea-krigen. MacArthur begynder sin militærkarriere i 1942, og den bemærkelsesværdige karriere for denne militære legende slutter brat, da han i 1951 tvinges på pension af præsident Truman.