Frankie (Harris Dickinson) har ikke meget indhold i sit liv. Han bor hjemme, hvor hans far er døende. Han går ikke i skole. Han har ikke noget arbejde. Han er i starten af tyverne og bruger tiden på at hænge ud med sine tabervenner i Brooklyn. Da han begynder at interessere sig for det lokale homoseksuelle miljø, begynder hans familie og venner at stille spørgsmål. Frankie indleder derfor et forhold til Simone (Madeline Weinstein), en ung kvinde, der heller ikke har meget indhold i sit liv, men som giver ham et godt alibi for, hvordan han i virkeligheden bruger sine nætter. Men facader har det med at krakelere.
Det er et mirakel! Dr. Pavlov har gjort det umulige; han har kureret Cruella de Vil for hendes skrækkelige pelsbegær. Nyheden spredes, og det viser sig faktisk at være sandt. Cruella er virkelig frisk igen og klar til at leve som et godt og vellidt menneske. Men efter et stykke tid begynder der igen at forsvinde dalmatinerhvalpe i London. Kan det være Cruella, der står bag? Kunne hun virkelig finde på at lave dalmatinerpels? Hun er jo kureret! Eller hvad? Se den onde Cruella, den pletløse hvalp Klunte og papegøjen Vralteberg, som tror, han er en hund - i verdens sjoveste og mest plettede film; 102 Dalmatinere!
Unge Eric Poole har udstået sin straf for dobbeltdrab, men vil han dræbe igen? Har han de egenskaber, der karakteriserer en seriemorder? Detektiv Christofuoro er ikke i tvivl, og for at undgå blodsudgydelse iværksætter han sit eget overvågningsprogram. Men Christofuoro er ikke den eneste, der holder øje med den unge morder…
Wendell Baker mister både sin kæreste, sin bedste ven og hans hund, da han havner i fængsel. Derfor beslutter han sig for at blive et bedre menneske, og begynder at arbejde på et pensionat for ældre.