Forrest Gump er en mindre begavet, men hjertensgod fyr fra sydstaterne, som ganske uforvarende kommer i berøring med en lang række af de vigtigste personligheder og de mest skelsættende begivenheder i USA i midten af det 20. århundrede. Men gennem hele livet jagter han tilsyneladende forgæves den store kærlighed, barndomsveninden Jenny. Livet er som en æske med fyldte chokolader - man ved aldrig præcis, hvad man får.

Sam Lowry er teknokrat i et futuristisk samfund præget at bureaukrati og stilstand. Mens han sidder i de endeløse rutiner drømmer han om at gro vinger og flyve sammen med den perfekte kvinde. I et spagfærdigt oprør mod systemet bestemmer Lowry sig for at omgøre arrestationen af en undergrunds-VVS-mand ved navn Harry Tuttle. Under arbejdet møder han rent faktisk sine drømmes kvinde, men nu har regeringen ham mistænkt for at stå bag en række bombninger i byen. Lowrys liv, der før var så sikkert, er pludselig i overhængende fare – men det er bestemt ikke kedeligt.

Ivan er en moderne, positivt tænkende mand. Som præst ser han det som sin fineste opgave at hjælpe og støtte sine medmennesker. Det gælder ikke mindst dem, der er kommet i uføre. Samtidig har Ivan dog en ret så ustabil forbindelse til virkeligheden. Det forhindrer ham dog ikke i at modtage ny-nazisten Adam med åbne arme. Adam er dømt til 12 ugers samfundstjeneste og kommer ind i Ivans skrøbelige, verdensfjerne kollektiv, der i forvejen består af alkoholikeren Gunnar, Sarah og tankstations-røveren Khalid. Men der er afsløringer på vej, øretæver i luften og uro i Paradis...

Mød kontorslaven Peter Gibbons (Ron Livingston), der dag ud og dag ind laver præcis det samme intetsigende arbejde bag sine tre totalt upersonlige vægge. Cheferne hakker på ham i endeløse gentagelser af ligegyldigheder og det eneste lyspunkt er kaffepauserne på en nærliggende café. Her møder han den søde Joanna (Jennifer Aniston), der også er fanget i rutiner og en latterlig boss. Men en dag får Gibbons nok og begynder sit eget meget aparte oprør mod ligegyldigheden… Og sjovt nok; jo mere besynderligt han opfører sig, jo bedre går det ham pludselig på kontoret… Befriende komedie for alle, der har haft lyst til at pande kopimaskinen én med et baseballbat. Fra Mike Judge, der siden har givet verden den endnu mere respektløse ”Beavis and Butthead”.

Den filosofiske småforbryder H.I. er blevet arresteret så mange gange, at han har lært den kvindelige betjent Edwina at kende. Da han bliver løsladt, gifter de sig og flytter sammen til Arizona. Edwina bliver deprimeret, da parret ikke kan få børn, indtil hun læser om en lokal møbelmillionær, der er blevet far til femlinger. Ed og H.I bliver hurtigt enige om, at hvis man har så mange børn, så bemærker man ikke, at en enkelt forsvinder.

Sovjetunionen 1953: Kommunistpartiets top går i panik, da deres øverste leder og diktator, Josef Stalin, pludselig falder om og dør. For hvem skal nu regere nationen? Den naturlige efterfølger, Georgij Malenkov, har rygrad som en karklud. Chefen for sikkerhedspartiet, Lavrentij Berija, og Nikita Khrusjtjov, sker derimod ikke mange midler i deres kamp for at erobre magten.

Will er ved at blive skilt, da hans tiårige datter Maya begynder at udspørge ham om hans liv, før han blev gift. Maya vil vide alt om, hvordan hendes far og mor mødtes og forelskede sig. Så Will begynder at fortælle hende om de tre vigtigste kvinder i sit liv. Men han laver om på deres navne, så Maya først til allersidst finder ud af, hvem af de tre kvinder, der er hendes mor.

To faldne engle, Loki og Bartleby søger en udvej fra deres eksil i Wisconsin, da de får den perfekte idé til hvordan de kan returnere til himmelriget. En katolsk præst har udpeget en dag, hvor alle kirkens besøgende vil blive tilgivet sine synder. Dette smuthul i kirkens dogme vil føre de to engle tilbage til deres overjordiske tilværelse. Hvis de lykkes med deres forehavende, er der kun en kedelig, men uundgåelig bivirkning: De vil i samme øjeblik udslette al menneskelig eksistens. Bethany, en kvindelig efterkommer af Jesus, er inde i en åndelig krise, da Gud’s sendebud Metatron pludselig viser sig for hende og erklærer, at hun er udvalgt til at redde menneskeheden fra undergang. Hun tager fat på opgaven med hjælp af Rufus, den trettende apostel (skrevet ud af Bibelen igen fordi han er neger), den himmelske muse, stripperen Serendipity samt to kerer ved navn Jay og Silent Bob.

For at slippe af med Bean har hans arbejdsgiver, British National Gallary, udstyret ham med et doktorat og deponeret ham til Los Angelses, til indvielsen af et kostbart maleri. Ingen kunne have forudset skadernes omfang. Uhørt opførelse i flyet, to anholdelser, terror i en forlystelsespark og hæmningsløs destruktion af Amerikas kunstskatte er kun en lille del. USA bliver nødt til at bruge en ny tidsregning: Før og efter Bean..!

Det opdages, at en stor flåde af rumvæsener er på vej mod jorden fra Mars. Den amerikanske præsident gør sig klar til at tage imod dem, da han anser dem for venligtsindede - men dér tager han fejl. De har derimod tænkt sig at invadere jorden og lave rav i den.