Syvårige Olive Hoover drømmer om at vinde skønhedskonkurrencen Little Miss Sunshine, og selvom hun har et ret almindeligt udseende, et par kilo for meget på sidebenene og tykke briller bakker hendes mærkværdige, men også elskelige familie, op om hende. Derfor tager hele familien af sted i deres gamle folkevognsrugbrød og kører fra Albuquerque til Californien, hvor konkurrencen foregår. Turen byder på mange morsomme oplevelser og store personlige omvæltninger. Da de er fremme, bliver det nødvendigt for dem at tage alternative metoder i brug for at Olive kan vinde konkurrencen.

I midten af 1800-tallet rejser en ung enke fra Skotland til New Zealand, hvor hun har aftalt giftermål med en mand, hun aldrig har set. Med sig har hun sin datter, lidt bagage - samt sit dyrebare klaver.

Jacob Petersen har viet sit liv til at hjælpe gadebørn i Indien. Børnehjemmet er lukningstruet, men den frustrerede Jacob får et usædvanligt tilbud. Forretningsmanden Jørgen, tilbyder ham en donation på 4 millioner $, men på visse betingelser. Jacob skal komme til Danmark, og han skal deltage i Jørgens datters bryllup. Brylluppet bliver et skelsættende møde mellem fortid og fremtid og sætter Jacob i sit livs dilemma.

Brødrene Michael og Jannik ligner ikke hinanden. Hvor Michael har kontrol over tilværelse som professionel soldat, laller Jannick rundt og laver ikke det store. Men da Michael meldes savnet i Afghanistan, hjælper Jannick sin brors kone og børn. Imod alle ods vender Michael traumatiseret hjem fra krigen, og nu er forholdet mellem de to brødre ændret for altid.

Da Audrey Burkes mand bliver dræbt går hun helt i sort af sorg. En af mandens ældste venner, Jerry Sunborne, er narkoman og har mistet alt. Audrey og Jerry indleder et venskab og efter nogen tid tilbyder Audrey Jerry at han kan flytte ind og bo sammen resten af hendes familien. Det giver dem begge en mulighed for at de endelig kan lægge den dystre fortid bag sig

Nick Marshall er et hotshot i reklamebranchen og synes selv, han er Guds gave til kvinderne. Efter en “heldig” ulykke i badekarret, opdager Nick, at han pludselig kan høre enhver kvindes tanker. Først vil han af med evnen, men en skør psykolog overbeviser ham om, at han kan bruge den til sin fordel. Hans første mål er Darcy, der fik den forfremmelse, Nick skulle have haft. Men netop som hans plan begynder at virke, kommer kærligheden pludselig i vejen...