I Los Angeles i 1973 falder den 15-årige Gary pladask for den nogle-og-tyveårige Alana. Utroligt nok lykkes det ham at få en date med den noget ældre unge kvinde. Men Alana ser ham mere som en slags lillebror - også da Gary begynder at sælge vandsenge og bliver Alana's chef. Gary er også garanti for sjov i gaden, og han og Alana havner i det ene skæve eventyr efter det andet.

Ude i den store skov bor Pølseelgen. Den passer sig selv og har det godt, indtil den en dag finder ud af, at hele verden skal oversvømmes, og hvad værre er: Den må ikke komme med den eneste båd, der bliver bygget. Sammen med Golillaen, Den Farveblinde Panda, Strudsetyven, Velcrofanten, Girastaen, Enhjørningen og ikke mindst Næbdyret beslutter Pølseelgen selv at bygge en båd. Men det er ikke let, når man ikke er gode venner, og Vorherre er imod én.