Haley Graham er en rigtig ballademager, der nyder at hænge ud med sine venner og lave vilde, akrobatiske stunts på sin cykel! Men en dag går et stunt galt, og hun ender med at blive fanget af politiet. Da hun står foran dommeren, får hun et valg: Hun kan enten vælge at blive sendt på militærakademiet eller til Vickerman Gymnastics Academy, en specialskole for meget talentfulde gymnaster.

Kaptajn John Boyd er blevet udråbt som kujon, da han gemte sig under et angreb i den mexicansk-amerikanske krig. Han er derfor nu blevet forvist, sammen med en gruppe soldater, til det øde Fort Spencer i Sierra Nevada-bjergene. Her støder de på den fremmede mand, Colqhoun, som viser sig at have en helt særlig appetit, for kannibalisme.

En direktør bliver falsk anklaget af sine kolleger og får at vide, at hans kone er ham utro. Hans usandsynlige løsning på hele miseren er rengøringsdamen Juliette.

Den unge racerkører Speed Racer er nærmest uovervindelig i bilen Mach 5, som hans far har bygget. Næste store udfordring er at vinde landevejsløbet The Crucible, hvor hans bror blev dræbt år tidligere. Men den onde forretningsmand Royalton har sat alle ufine metoder ind på at vinde The Crucible, og han sætter alle sine håndlangere ind på at forhindre Speed Racer i at gennemføre.

Efter deres odyssé over det amerikanske kontinent gør familien Griswold deres bedste for også at lægge det gamle Europa i ruiner. De lægger ud med at vælte Stonehenge, som fatter Clark kommer til at bakke sin lejebil ind i (rattet sidder jo i den forkerte side!). Resten af ruten går gennem Frankrig, Tyskland og Italien med slåskampe, tyveri og kidnapning til følge.

Sønnen af den berygtede haj-boss Don Lino får et anker i hovedet og dør. Liget bliver fundet af den lille fisk Oscar, der ikke er sen til at udnytte situationen. For at indynde sig hos hajernes fjender, tager Oscar selv ære for drabet og optræder fremover som den barske lejemorder 'Hajdræberen'. Fin ide - hvis ikke lige det var for Don Lino.

På en klosterskole for unge piger må ingen vide, at organisten Celestin er den samme som operettekomponisten Floridor. Men i længden lader det sig ikke skjule. Hans opvakte elev Charlotte er blevet udpeget som parti for en mand, hun aldrig har set - men under en tur til København, hvor Celestin skal beskytte Charlotte mod byens fristelser, tager han hende med hen på det teater, hvor hans operette skal have premiere. Og dér begynder Celestin's problemer for alvor.

Den 18-årige Lindsay elsker biler og drømmer om at at køre løb. Det er hendes far, der engang var en dreven stock car-kører, ikke meget for. Da hun forelsker sig i en gammel folkevogn, indvilliger hendes far tøvende i at give hende den. Inden længe må Lindsay erfare, at det bestemt ikke er en helt almindelig folkevogn.

Den blonde babe, Buffy (Kristy Swanson), er en ganske almindelig cheerleader, hvis ultimative mål i livet er at gifte sig med en lækker filmstjerne og dø lykkelig. Det tætteste, hun kommer på spænding i tilværelsen, er risikoen for brandsår fra kreditkortet, når hun powershopper med veninderne. Men alt det ændres med ét, da hun opsøges af den gamle vampyrjæger, Merrick (Donald Sutherland). Han fortæller hende, at hun er den udvalgte, der skal beskytte verden mod vampyrer i almindelighed og den onde Lothos (Rutger Hauer) i særdeleshed. Og så kan hun i øvrigt få hjælp til opgaven af den ret lækre Oliver (Luke Perry)!

Regitze er i begyndelsen af 30'erne. Hun har ikke noget arbejde, ingen kæreste og ingen børn. Hun er ordblind og opvokset i et akademisk hjem, men har aldrig følt sig helt accepteret, som den hun er. Da hendes mor dør, befinder Regitze sig et ret eksistentielt sted i sit liv. Hun er blevet gravid, og samtidig kæmper hun med forholdet til sin far, som hun i en længere periode ikke har haft kontakt til. Forholdet mellem far og datter bliver for alvor sat på spidsen, da de opdager, at morens sidste ønske indebærer, at Regitze og hendes far skal gå Caminoen sammen - en fælles pilgrimsvandring i Spanien, som måske kan forbinde parterne på ny. For at ære morens sidste ønske, beslutter de sig for at snøre skoene, men de 260 kilometer fra Astorga til Compostela kommer nu mere til at handle om de levende end de døde.