En amerikansk ubåd, USS Alabama, lastet med atommissiler, har under en global krise kurs mod Rusland. Ombord er kaptajn Ramsey og hans næstkommanderende, Hunter. Ubåden modtager en halv ordre og mister derefter radiokontakten. Skal der affyres atommissiler, eller skal der ikke? De to officerer med deres respektive, meget forskelligartede livssyn, har hver deres udlægning af ordren. Krigen, som måske ikke/måske er brudt ud over havets overflade, blir' i ubåden til to mænds kamp om magten over atomerne.
Sammen med kone og datter flytter Larry ind i sin afdøde bror Franks hus. Frank var temmelig perverteret, så det er rimelig ufedt at nogle dråber blod fra Larry rammer gulvet på loftet og på en eller anden måde vækker Frank halvrådne lig til live igen. Frank har haft en affære med Larrys kone, og hun vil stadig gerne hjælpe ham i hans skræmmende fremtidsplaner.
Den veltrænede Dalton har en phd-grad men vælger alligevel at blive udsmider på Double Duce, hvor hænderne sidder lige lovligt løst på de lokale. Mellem slagsmålene får Dalton dog tid til at kæreste lidt med lægen Clay, men desværre har gangsterbossen Wesley også et godt øje til den dejlige doktor, og han er vant til at få sin vilje - på den ene eller anden måde.
Richard (Michael C. Hall) er en stille og rolig familiefar, der bor i lille by i Texas. En tidlig morgen opdager han, at en fremmed er trængt ind i hans hus. Richard skyder og dræber manden og bliver efterfølgende forsikret om, at han gjorde det rigtige af den lokale sherif. Mandens far (Sam Shepard) er dog ikke så overbevist og ankommer for at true Richards familie. Samtidigt begynder han at mistænke, at skyderiet ikke var helt så rent, som han gik og troede.
Wilson er en sej englænder, der har tilbragt det meste af sit liv bag tremmer. En dag får han pludselig besked om, at hans datter Jennifer er død. Hans egen søgen efter sandheden bringer ham til USA, hvor han sammen med vennen Ed indleder sin egen private efterforskning. Snart er han oppe mod de hårdeste bøller i Los Angeles og mod den tvivlsomme rigmand Terry Valentine. Alle begår de den samme fejl: De glemmer, at Wilson er englænder. Og langt sejere end de troede...
Efter at hans kæreste bliver dræbt under et røveri i en juvelerbutik, lægger den stille José an på caféejeren Ana, som ikke kender til hans underliggende motiver.
Ethan Learner er collegeprofessor og har det hele: En dejlig hustru og to skønne børn. Men en dag bliver familiens liv brutalt slået i stykker. Learners 10-årige søn bliver offer for en flugtbillist og mister livet. Flugtbillisten hedder Dwight Arno, og han har en jævnaldrende søn. Også hans liv er forandret for evigt.
Charles er en succesfuld reklamemand og en trofast familiefar, men en morgen i toget til arbejdet møder han den smukke og sexede Lucinda. Deres flirt udvikler sig hurtigt til dampende begær - frokost-dates bliver til fyraften-drinks, og en nat ender de på et hotelværelse. Men deres perfekte og lidenskabelige affære forvandler sig med ét til et mareridt, mere brutalt og voldeligt end de i deres vildeste fantasi kunne forestille sig. Charles' verden er pludselig fyldt med bedrag, bestikkelse, vold og kriminalitet - og hans sikre tilværelse er røget fuldstændig af sporet!
Jackie Chan er en mekaniker, hvis store lidenskab er illegale racerløb med skyhøje pengepræmier og maksimal risiko. En af de bedste kørere er Cougar, en iskold chauffør og, viser det sig, en kynisk lejemorder med mange liv på samvittigheden. Så Jackie hjælper politiet med at sætte en fælde. Cougar bliver arresteret, men flygter, efterladende sig et blodigt spor. Få dage senere bliver Jackies værksted jævnet med jorden, og hans to søstre forsvinder sporløst.