Brian og Neil er to unge mænd, der tilsyneladende intet har til fælles. Godt nok bor de i den samme by, og da de var 8 år, gik de på samme baseballhold. Men der stopper ligheden. Brian er blevet en sexforskrækket, indadvendt ung mand, der er overbevist om, at han blev bortført af en UFO, da han var otte. I samme alder opdagede Neil, at han var bøsse, og siden har han levet som eftertragtet trækkerdreng. Men de to meget forskellige mænd bærer på en fælles hemmelighed fra barndommen, som har formet og ødelagt deres liv. Det er kun Neil, der kan huske, hvad der skete. Brian, derimod, husker intet af, hvad der skete i fem uheldssvangre timer i hans barndom.

I 1800-tallets England må bondepigen Tess sande, at skønhed har sin pris. Da hendes fattige far erfarer, at han nedstammer fra den adelige familie d´Urberville, sender han Tess til at bo hos en fjern slægtning i håb om en økonomisk gevinst. Det bliver starten på en omtumlet tilværelse for den unge kvinde, der bliver kastebold mellem mændene.

Thomas og David lader livet gå sin gang, mens de kører deres madvogn rundt på Barcelonas gader. Men hverdagen bliver pludselig afbrudt, da de efter et møde med en rockerbande møder en smuk lommetyv ved navn Sylvia, som søger beskyttelse fra banden. For at hjælpe kvinden kontakter de deres ven og privatdetektiv Moby. Sammen gør de tre umage musketerer det til deres opgave at redde kvinden fra den ondskabsfulde bande.

Anne Marie surfer dagen lang på Hawaiis blå bølger. Håbet er at vinde en stor turnering, men på grund af uheldige oplevelser i fortiden, mangler hun den sidste nødvendige psyke for at vinde. Heldigvis har hun to gode veninder. Samtidig har en laber quarterback et godt øje til hende, så mon ikke det går alt sammen?

Hotel New Hampshire, der er baseret på John Irvings roman med samme titel, handler om familien Barry; far, mor, bedstefar, fem børn og en udødelig hund med det ildevarslende navn Sorg. Historien udspiller sig dels i USA og dels i Wien i årene fra 1939 op til vore dage. Det er en komisk og tragisk fortælling med en flok drømmere og deres møde med tilværelsens store øjeblikke, kærligheden, døden og alle de groteske, farlige og smukke ting, der binder livet sammen.