C.C. Baxter arbejder i et forsikringsselskab og udlåner sin lejlighed til sine kollegers udenomsægteskabelige affærer. Han håber på at blive forfremmet, og lader derfor gerne sin chef Sheldrake fornøje sig i lejligheden. Men Baxter kommer i et stor dilemma, da det viser sig, at chefen har en affære med elevatorpigen Fran, som han selv er forelsket i. Skal han risikere sin forfremmelse til fordel for pigen, han elsker?

Da mangemillionæren Edward farer vild i Beverly Hills og samles op af gadepigen Vivian, bliver det begyndelsen på en usædvanlig kærlighedshistorie. Den travle forretningsmand og firmaopkøber hyrer den snarrådige pige til at spille rollen som hans ledsager i en uges tid. Deres forhold er ren og skær forretning - i hvert fald i begyndelsen...

Kan verdens største og dejligste filmstjerne virkelig forelske sig i en helt almindelig og lidt forvirret boghandler? Ja, hvis hun spilles af Julia Roberts og han af Hugh Grant, og de helt bogstaveligt støder sammen en forårsdag på Portobello Road i Londons Notting Hill kvarter.

Hun er enlig mor. Hun går ikke i kirke. Og hun åbner en chokoladebutik midt i faste-tiden! Jo...Vianne formår at skabe røre i andedammen fra selvsamme øjeblik, hun slår sig ned i den lille by. Den slags passer bestemt ikke byens snerpede borgmester, der mener, at al nydelse er syndigt og skadeligt for moralen. Men Viannes hjertevarme væsen og hendes hjemmelavede chokoladespecialiteter - rene himmerigsmundfulde - lokker på trods af borgmesterens dundertale byens dydige borgere på syndens sanselige afveje. Én bid, og de er solgt...

Først er hun gift med en mafialejemorder. Så bliver han skudt af en mafiaboss, der forelsker sig i hende til begravelsen. Og så bliver hun selv forelsket i en FBI-agent. Ja, det er ikke nemt at være gift med mafien, når man sådan set bare vil leve et helt almindeligt, kedeligt liv.