Rob Gordon er enlig. En enlig, der er omgivet af tusindvis af LP’er, både i sit hjem og i sin egen pladeforretning. Kæresten Laura har netop forladt ham og er blevet til endnu et nummer i hans statistik over ødelagte forhold. Hvorfor har han aldrig kunne holde på et forhold? Er det på grund af pladerne - eller er det helt enkelt hans personlighed, der er for trist? Desperat og patetisk begynder han at lede efter svaret, og selv hans eksveninder fra folkeskolen slipper ikke fri. Samtidig har han et forhold, som han ikke kan slippe ud af. Det er til vennerne, der arbejder i pladeforretningen. Skønt den bedrevidende Barry og den generte musikekspert Dick næppe har det svar, Rob søger. I deres verden staves kærlighed v-i-n-y-l.
Da middelmådige Dewey Finn fyres af sit band, står han overfor et bjerg af regninger og depressioner. Han får et job som vikar i en 4. klasse på en snobbet privatskole, hvor hans attitude har stor effekt på eleverne. Blandt eleverne er Yuki, ni år og vidunderbarn på en guitar og Dewey øjner chancen for at vinde Battle of the Bands-konkurrencen, der vil rydde hans økonomiske problemer af vejen og bringe ham tilbage i projektørlyset. Men hverken skolen eller forældrene må vide noget om hans plan..
I 1978 er rockbandet Strage Fruit det store navn på den legendariske Wisbech festival. Men indbyrdes skænderier og bagtaleri splitter bandet ad. 20 år senere lever alle bandets medlemmer dødkedelige og fattige liv. Lige indtil Tony, keyboardspilleren, får en idé: Han vil gendanne bandet til Wisbeth-festivalen 1998. Men lever de andre endnu? Kan de stadig spille? Og ikke mindst: Kan de nå det?
Dewey Cox er den fiktive musiklegende som satser sit liv på drømmen om sex, drugs and rock ´n roll. Han er fast besluttet på at forandre verden med sin musik, så han går i seng med 411 kvinder, gifter sig 3 gange, får 36 børn, bliver ven med både Elvis og The Beatles og en chimpanse, bliver afhængig af og dropper alle de stoffer som findes - men alligevel bliver han et nationalikon og bliver elsket af en god kvinde. Kun en hård mand kan leve hårdt.
Bob Dylan er ikke for fastholdere, og i denne fabulerende tur gennem folk-ikonets omskiftelige liv portrætteres han af hele seks skuespillere. De inkarnerer forskellige aspekter af manden og myten Dylan - trubaduren, den visionære poet, den sky protestsanger, den elektriske Judas, der revolutionerede folk-musikken, da han satte strøm til sin guitar, den genfødte prædikant og den ensomme cowboy.
Instruktøren Michael Winterbottom kaster sit søgende blik på et intimt forhold mellem parret Matt og Lisa. De går til rock-koncert og de dyrker sex, og så sker der ikke så meget andet i deres liv. Filmen har fået stor opmærksomhed på grund af de grafiske sex-scener, hvor skuespillerne simpelthen "gør det" rigtigt. Den danske fotograf Marcel Zyskind står bag billederne. Han har arbejdet sammen med Winterbottom på blandt andet Code 46.