Vi følger Selma, en ung tjekkoslovakisk enlig mor, der er emigreret til Washington, USA. Langsomt er hun ved at blive blind, og selv om denne kendsgerning har en hård, sørgmodig virkning på os som tilskuere, synes Selma at være upåvirket. For at spare penge op til en operation, der skal forhindre sønnen, som har arvet hendes øjensygdom, i at lide samme skæbne som hende selv, arbejder hun som fabriksarbejder. Den sidste lidenskab, hun har tilbage i en verden, der er ved at syne væk fra hende, er musik og dans, så når virkeligheden synes for trist og grå og til tider decideret ond, flygter hun ind i en musical, der udspiller sig i hendes inderste hjerte.
En rigmandskone som har nok i sig selv rammes af skyld efter hendes søns pludselige død. For at håndtere hendes sorg og finde mening i livet beslutter hun sig for at kaste sig ud i velgørenhed. Denne besættelse fører til konflikter med hendes mand og spørgsmål om hendes fornuft.
Den midaldrende Fern mister sit arbejde, da den lokale gipsfabrik bliver lukket. Der er ingen grund til at blive hængende i byen, så Fern begiver sig af sted i sin lille varevogn, der nu er hendes hjem. Ud på de amerikanske landeveje sammen med de andre nomader, der - måske tvunget af omstændighederne - har sagt farvel til hus og hjem og nu lever det hårde, men frie liv på vejene.
Taisto har ikke meget held i sprøjten. Først bliver han fyret, og bagefter bliver han frarøvet sine sidste penge. Da han senere møder den ene af røverne og vil gøre regnskabet op, ender han selv i fængsel for overfald. Heldigvis har han også mødt Irmeli og sammen med Taistos cellekammeret begynder parret at planlægge flugten.
Den unge og vilde Cheng sendes til sin morbror i Bangkok for at starte på en ny tilværelse. Af sin mor tvinges han til at aflægge et løfte om aldrig mere at anvende vold. Han får arbejde på samme fabrik, som hans kusiner arbejder på. Fabrikken drives af den velansete og rige Hsa Mi. Men snart opdager Cheng og hans kusiner, at fabrikken kun er et skalkeskjul for heroinsmugling - og at deres chef er lederen af et gigantisk narkotika- og bordelsyndikat, som beskyttes af utallige Kung Fu eksperter. Kusinerne bliver brutalt myrdet og Chengs veninde bliver kidnappet for at tvinge Cheng til tavshed. Men han påtænker i stedet, at lade sine næver tale...!
Engelsk drama fra 1960. En ung og overbevisende Albert Finney spiller Arthur Seaton - en ung, stædig og hårdhudet fabriksarbejder, som kun lever for weekenderne, hvor han i en tåge af druk og sex med tilfældige kvinder kan glemme sit triste og udsigtsløse liv, som truer med at opsluge ham. Da en affære med hans bedste vens kone ender i en katastrofe, må han tage sit heftige liv op til overvejelse.
I en lille by i USA er den største virksomhed, en bilfabrik, blevet lukket. For at undgå massearbejdsløshed i byen beder man konkurrenterne om at lægge en del af deres produktion ud til fabrikken. Det største problem bliver at finde ud af at arbejde sammen, for konkurrenterne er japanere og deres ideer om hvor meget en amerikansk arbejder bør præstere, og hvor meget han skal have for det, er noget anderledes end man er vant til.