En Fellini-film ligner ikke nogen anden og da slet ikke den festlige Amarcord, der vandt en Oscar som årets bedste udenlandske film i 1974. Titlen betyder "jeg husker", og den fortæller om folk og fæ i Fellinis egen hjemby, Rimini, ved Adriaterhavskysten under fascismen. Federico Fellini satiriserer over sit ungdomsliv og beskriver dagliglivet i byen som et cirkus af sociale ritualer, ungdommelige lyster, mandlige fantasier og politiske udflugter.

Præcis en uge efter at du har set Videobåndet, udviskes dine ansigtstræk og du dør skrigende af navnløs rædsel! Sådan lyder rygtet, som tv-journalisten Reiko hører efter hendes nieces og andre teenageres helt uforklarlige død. Reiko er naturligt skeptisk, men researcher sagen. Hun finder frem til det famøse bånd, sætter det i videomaskinen og trykker på "play". Det er som at trykke på en aftrækker, for rygterne skulle tages alvorligt. Den eneste måde at stoppe dødsurets nedtælling, er at lokke en anden til af se filmen...

Barry Egan er en halvtrist virksomhedsejer med syv dominerende søstre og hang til telefonsex. En dag øjner Barry en vej væk fra elendigheden. Reklamekuponer. Firmaet Healthy Choice, der fremstiller budding, har startet en salgskampagne, hvor man kan optjene flyvepoint, hvis man køber budding. Barry regner lynhurtigt ud, at hvis han køber for 3000 dollars budding, vil han have optjent nok bonuspoint til at rejse hen lige, hvor han vil. Et projekt, som han straks kaster sig over. Lykken tilsmiler endnu en gang Barry, da han tilfældigt møder den generte Lena Leonard. Men problemerne begynder snart at tårne sig op, ikke mindst, da han jagtes af nogle bøller der prøver at afpresse ham.

Jean Luc Godards sorte komedie fra 1967 er utvivlsomt et af hovedværkerne i den tids franske filmkunst, ofte kaldet Den Nye Bølge - også selv om det er en af den slags film, der begejstrer nogle og frustrerer andre. Et ægtepar fra Paris på vej til den enes fars hus, oplever en dag af de helt usædvanlige, hvor de støder på mennesker af vidt forskellig observans og bl.a. ender i en grotesk trafikprop, hvor alt ikke bare kan ske, men rent faktisk også gør det.

Da Batman og Robin modtager nødsignal om, at kommandør Schmidlapp er i yderste livsfare pa sin lystyacht, tøver de ikke et sekund med at komme ham til hjælp. Men signalet viser sig at være en dødsensfarlig fælde, for fire af klodens farligste forbrydere venter i skjul pa at gøre op med deres fjende nummer 1. Jokeren, Pingvinen, Riddler og Catwoman er formidable fjender. Og de har stjålet et våben, der kan give dem verdensherredømmet – hvis de ellers kan fa udryddet den dynamiske duo en gang for alle.

En hyggelig sightseeingtur op ad en af floderne i Australiens Kakadu Nationalpark bliver forvandlet til et mareridt for en håndfuld uskyldige turister og bådens kaptajn, den afslappede kaptajn Kate Ryan (Radha Mitchell). Undervejs ser de rejsende et nødsignal fra længere oppe ad floden, og Kate føler sig forpligtet til at undersøge det nærmere. Det skulle hun dog aldrig have gjort (hvis hun bare havde vidst, hun var med i en gyserfilm!). Kate styrer båden og de intetanende turister ud af de normale sejlruter, og de kommer til en del af floden, hvor en gigantisk - og glubsk - krokodille hersker. Og den bryder sig ikke om, at fremmede trænger ind på dens territorium!

Den tidligere special forces Oberst, Dale Murphy, har samlet seks fysisk toptrænede og stærkt motiverede deltagere til sit Ultimate Survivor show, der skal optages i en afsides del af West Virginia: Mara, der er producerens veninde og sidste øjebliks deltager, skateboarderen og skørtejægeren Jonesy, Elena, der vil gøre hvad som helst for at blive en stjerne, Nina, der har haft et mildest talt problematisk liv, Jake, hvis football skade fik ham smidt ud af universitetet og den benhårde Armybabe, Amber, der ikke er til drenge ...

For anden gang er den lille by Ludlow i Maine skueplads for gru og gys af værste slags. Byen har en gammel indiansk begravelsesplads, der ifølge sagnet huser kræfter, der kan genoplive de døde. En nyankommen dreng mister sin hund, begraver den, og, ganske rigtigt, hunden kommer levende tilbage til ham, dog er den ikke længere så sød og rar. Alligevel vover drengen også at begrave sin nyligt afdøde mor.

Den maniske og asociale Gord Brody er en professionel hængerøv på vej mod de 30. Han drømmer om at blive animator. Da drømmen går i vasken, får han arbejde på en ostefabrik. Gennem en række vanvittige stunts forsøger han at drive sin far til vanvid. Undervejs har Gord en affære med Betty, en nymfoman og videnskabskvinde, der sidder i kørestol.