En hyggelig sightseeingtur op ad en af floderne i Australiens Kakadu Nationalpark bliver forvandlet til et mareridt for en håndfuld uskyldige turister og bådens kaptajn, den afslappede kaptajn Kate Ryan (Radha Mitchell). Undervejs ser de rejsende et nødsignal fra længere oppe ad floden, og Kate føler sig forpligtet til at undersøge det nærmere. Det skulle hun dog aldrig have gjort (hvis hun bare havde vidst, hun var med i en gyserfilm!). Kate styrer båden og de intetanende turister ud af de normale sejlruter, og de kommer til en del af floden, hvor en gigantisk - og glubsk - krokodille hersker. Og den bryder sig ikke om, at fremmede trænger ind på dens territorium!

Den slatne gulvvasker Melvin bliver tvunget ud af et vindue og falder ned i en tønde med kemikalier. Disse forvandler ham på mirakuløs vis til The Toxic Avenger, Tromavilles beskytter! Nu har skurkene noget at bekymre sig for.

Tag Ice Age og Shrek, bland dem med Terkel i Knibe og H.C. Andersen - så har du den store danske biografsucces Den Grimme Ælling og Mig, som børnene var vilde med! Dette er den underholdende historie om makkerparret Rotto og Grimme. Rotto er den snedige impresario rotte, som har forvildet sig ind i andegården og overværer udklækningen af et æg, der indeholder verdens grimmeste ælling. Modstræbende påtager Rotto sig rollen som far. Sammen drager Rotto og Grimme ud på en hæsblæsende og eventyrlig rejse, hvor de møder både farlige rovdyr, besynderlige familiemedlemmer, romantik og meget mere...

Huset rummer nok en historie, som er endnu mere skræmmende end den første! Da en ny gruppe intetanende gæster ankommer til det legendariske House on Haunted Hill , mødes de af en utæmmelig ondskab, der overstiger enhver fantasi. De nyankomne må se sig fanget af ånderne af den sadistiske Dr. Vannacutt (Jeffrey Combs) og de sindssyge patienter, der døde i huset, og må én efter én erkende, at ingen kommer til at forlade huset i live denne gang.

Den maniske og asociale Gord Brody er en professionel hængerøv på vej mod de 30. Han drømmer om at blive animator. Da drømmen går i vasken, får han arbejde på en ostefabrik. Gennem en række vanvittige stunts forsøger han at drive sin far til vanvid. Undervejs har Gord en affære med Betty, en nymfoman og videnskabskvinde, der sidder i kørestol.

De uforglemmelige fyre med benzin i blodet er tilbage i et tredje og sidste højoktaneventyr om Smokey and the Bandit. Jackie Gleason, Paul Williams, Jerry Reed og Pat McCormick giver igen motion til lattermusklerne. Sheriff Buford T. Justice (Gleason) er klar til at gå på pension, da de berygtede Eno’er (Williams og McCormick) udfordrer både ham og The Snowman (Reed) til at fragte en speciel forsendelse fra Miami til Texas i løbet af 24 timer.

I filmen Seed spiller Will Sanderson manden Max Seed, der bliver begravet levende efter at have overlevet en henrettelse i den elektriske stol. Han får gravet sig fri og søger en blodig hævn over dem, der begravede ham. I filmen medvirker også Michael Paré som politimanden Matt Bishop. Den tyske instruktør Uwe Boll har tidligere stået bag projekter som Alone in the Dark, BloodRayne, Dungeon Siege, Postal og den kommende Far Cry.