Zootropolis er navnet på en ganske særlig by, hvor dyr på to ben lever i fred og fordragelighed. Kaninen Judy Hopps har en drøm om at blive politibetjent, men hun har alle odds imod sig. Aldrig før har en kanin klaret sig igennem træningsforløbet, hvor konkurrenterne er langt større dyr som isbjørne og næsehorn. Gennem hårdt arbejde og en hel del snilde bliver kaninen den første af sin slags til at iføre sig politiskilt og blå uniform. Judy flytter fra sin lille fødeby ind til det larmende Zootropolis, hvor hun i første omgang bliver sat til at uddele parkeringsbøder. Lettere utilfreds med situationen kaster hun sig ud i det, indtil hun møder den snu svindler, ræven Nick Wilde. Da et mysterium om et af byens dyr ender på Judys bord, går det op for kaninen, at hun må arbejde sammen med Nick for at opklare sagen.

'Spionen fra U.N.C.L.E.' foregår 1963. Den kolde krig er på sit højeste, og forholdet mellem USA og Sovjetunionen er mildest talt kritisk. Da den amerikanske CIA-agent, Napoleon Solo, hjælper datteren af en eks-nazist ud af Østberlin, sker det for næsen af den russiske KGB-agent, Illya Kuryakin. Til begges store overraskelse krydses deres veje igen, da spionerne må arbejde sammen for at forhindre en kriminel organisation i at bygge deres egen atombombe. Samarbejde, god stil og snilde skal nu sikre verdensfreden.

En seriemorder er løs og to betjente, som er hinandens modsætninger, må forsøge at enes og fange morderen før flere unge kvinder mister livet.

Det umage strømer-makkerpar Schmidt og Jenko bliver sendt undercover på et universitet for at opspore en narkohandler. Men da Jenko får en ven på football-holdet, og Schmidt infiltrerer universitetets impromiljø, begynder de to at stille spørgsmålstegn ved deres makkerskab. Nu skal de ikke kun opklare sagen - de skal også forsøge at redde deres venskab.

En barsk politihund må gå undercover sammen med en FBI-agent som et pænt og ordentligt kæledyr ved et hundeshow for at redde en pandaunge fra at blive solgt ulovligt.

I 70'ernes Californien er Starsky og Hutch de hårdeste strømere i Bay City. Snedige forklædninger, charme og brandvarmt bly er blot nogle af ingedienserne i deres utrættelige jagt gennem underverdenen. Takket være deres gadesnu stikker Huggy Bear kommer de to strømere på sporet af den største narkohandel i byens historie.

Charles Salt og Christopher Pepper arbejder sammen med den britiske Secret Service for at løse gåden om mordet på en spion i deres natklub.