Cary Grant spiller John Robie, en tidligere juveltyv, som engang gik under navnet "The Cat", i denne klassiske, spændingsfyldte Alfred Hitchcock-thriller. Robie mistænkes for en ny bølge af smykketyverier i luksushotellerne ved den franske Riviera, og han må forsøge at rense sig selv. Han møder den forkælede arving Frances (Gene Kelly) og øjner her en chance for at lokke den mystiske tyv frem ved hjælp af hendes mors (Jessie Royce Landis) eventyrlige juveler. Hans plan giver imidlertid bagslag, men Frances, som tror han er skyldig, beviser sin kærlighed ved at hjælpe ham med at undslippe. I et nervepirrende klimaks afsløres den virkelige forbryder. Filmen modtog tre Oscar-nomineringer og vandt for "Bedste cinematografi".
Mareridtet er først lige begyndt, da FBI-agenten Sean Archer har held til at fange sin ærkefjende, terroristen Castor Troy. For Troy, der ender i koma, har plantet en gigantisk bombe midt i Los Angeles, og kun hans fængslede bror Pollux ved hvor. For at lokke sandheden ud af Pollux må Archer give sig ud for at være Troy. Og det gør han ved - helt bogstaveligt - at låne Troy's ansigt.
Den aldrende politimand Will Dormer bliver sendt fra Los Angeles til en lille by i Alaska, da en kollega bliver myrdet under efterforskningen af mordet på en teenagepige. Dormers møde med den hovedmistænkte, Walter Finch, bliver noget af en styrkeprøve med den hovedmistænkte. Samtidig plages Dormer af søvnløshed i en grad så det truer med at undergrave hans dømmekraft og psykologiske ligevægt.
Året er 2018. Den yderste Dag er kommet, gået og har efterladt civilisationen, som vi kendte den, i ruiner. En hær af Terminators hersker nu i den post-apokalyptiske verden, hvor de dræber eller indsamler de få overlevende mennesker. Men de overlevende har organiseret sig i en modstandsbevægelse, der skjuler sig under jorden, hvorfra de lynhurtigt slår til mod den ellers totalt overlegne fjende. Terminatorne styres af det kunstige overvågningssystem, Skynet, der 14 år tidligere udviklede selvbevidst intelligens, hvorefter det helt uden varsel vendte sig mod sine skabere og udløste den atomare udslettelse mod den uforberedte klode. Kun én mand forudså katastrofen; en mand, hvis liv er tæt forbundet med menneskehedens skæbne, John Connor, der sammen med de andre overlevende nu står overfor den mørke fremtid, som han hele sit liv er blevet advaret imod. Men noget uforudset har rystet hans tro på, at menneskeheden har en chance for at vinde den ulige krig.
Hvert år køres dødsløbet fra New York til Los Angeles. Den hurtigste vinder, men man får også bonuspoint for de fodgængere, som det lykkedes at køre ihjel. Børn og ældre mennesker giver flest point. Favoritten er den mystiske Frankenstein, som har overlevet utallige biluheld og har fået de fleste af sine kropsdele udskiftet. Første udfordrer er Machine Gun Joe, som har to maskingevær monteret på sin vogn. Men den værste fjende er Guerilla, der gør alt for at sabotere løbet og tilintetgøre Frankenstein. Og en af Guerillas medlemmer er med på startlinjen, som hans nye kortlæser!
London, år 2008. Ozonlaget fortsætter med at ændre vejret i uhyggelig grad. Effekten er et økologisk mareridt: Ukontrolleret forurening, oversvømmelser, kriminalitet, vold og oprør. Og nu hærger en ny rædsel de rottebefængte gader. En umenneskelig dræber, der brutalt flår hjertet ud af sine ofre. For den hårdhudede betjent Harley Stone udvikler det sig til et personligt opgør, da dræberen maltrakterer hans partner. Med en nyudklækket detektiv på slæb, og med følge af partnerens handlekraftige enke, erklærer Stone udyret den totale krig.
Egentlig vil Gavilan og Calden slet ikke være pansere. Den ene vil hellere være ejendomsmægler. Den anden vil undervise i yoga. Men man skal jo have smør på brødet, så da en gruppe rappere bliver myrdet får de to sagen. Inden længe falder mistanken på gruppens pladeselskab.
I denne actionfyldte og mørkt humoristiske genindspilning af den originale Death Race 2000 er det år 2050, og USA ledes af en almægtig korporativ regering. Masserne er blevet hjernevasket med voldelig virtual reality-underholdning. Årets begivenhed er Death Race, hvor voldelige kørere konkurrerer i et landevejsløb tværs gennem landet og scorer point ved skamløst at køre folk over og køre hinanden ad vejen. Den regerende mester og fansenes favorit, Frankenstein, halv mand og halv maskine, vil gerne vinde kronen, men hans andenpilot er spion for modstanderne og truer hans drøm.