New York i tredserne udgør rammen omkring Jim Carrolls unge år, der starter med ulydighed i den katolske skole og en drøm om frihed blandt stjernerne på den amerikanske basketball-arena. Basketball er et samlingspunkt for Jim og hans tre venner, indtil den bekymringsløse leg med at sniffe lim langsomt vikler ham ind i stoffernes magi. Een for een overskrides grænserne, og Jim smides tilsidst på porten af sin mor. Afhængigheden driver ham først væk fra basketball'en, sidenhen fra vennerne.
Matt bliver smidt ud fra Harvard og flytter ind til sin søster og hendes mand Steve i London. Her bliver han venner med Steves bror Pete og hans kammerater. På vej hjem fra en fodboldkamp bliver Matt angrebet af en flok fodboldbøller. Heldigvis kommer Pete og gutterne til undsætning og Matt opdager, at de udgør en notorisk gruppe hooligans. Og den må han selvfølgelig være med i. Også selvom det tager lidt tilvænning.
Daniel er flyttet til Californien med sin mor og mobbes af nogle bøller i det nye kvarter. En gammel japaner, mr. Miyagi, kommer ham til hjælp og påtager sig at give ham undervisning i karate, ikke kun som en kampsport, men som en åndelig tilstand.
Sportsagenten Jerry Maguire er på toppen i en benhård, skruppelløs branche, hvor idrætstalenter sælges som kvæg for uhyrlige beløb til højestbydende. Langsomt begynder Jerry imidlertid at få skyldfølelser over sin og branchens måde at arbejde på og forfatter et memorandum, hvor han foreslår en ny, mere menneskelig arbejdsform. Konsekvensen er, at han mister sit job, og kort efter har "vennerne" også forladt den før så succesrige Jerry. De eneste, der bliver hængende, er den trofaste sekretær Dorothy og den kry footballspiller Rod Tidwell, og Jerry beslutter nu at starte sit eget firma sammen med Dorothy – med Rod Tidwell som eneste klient.
De er Floridas rigeste unge. De har dyre biler, holder dyre fester, og når mørket sænker sig, kæmper de mod hinanden i organiseret og nådesløs nævekamp! Den ensomme outsider Jake Tyler, der i bedste Karate Kid-stil må ydmyges i ringen, før han finder styrken til at slå igen. Jean Roqua er stormester i Mixed Martial Arts? en topmoderne multikampsport, der kan bane vejen for Jakes ultimative hævn?
Som straf for at få en spritdom er hotshot-advokat Gordon Bombay idømt samfundstjeneste, hvor han skal træne det elendige Mighty Ducks hockey-hold. I første omgang tilbageholdende, men i sidste ende forvandler Gordon en flok outsidere og udskud til et nr. 1 hold i miniput-ligaen og overvinder sine egne barndomstraumer i processen.
Ignacio er en kok på et kloster, der laver mad til forældreløse børn om dagen, mens han om natten forvandles til Nacho Libre - en berygtet bryder i trikot. Nacho anspores af gadebumsen Esqueleto "The Skeleton" til at udfordre Mexicos mest frygtede brydere til kamp for at redde børnene og gøre sine hoser grønne hos Søster Encarnación, der er hans inspirationskilde og forbudte kærlighed.
Danny Meehan, fodboldstjernen som havde det hele: Penge, hurtige biler og en supermodel til kæreste. Nu er han færdig, og da han fængsles for overfald på en politimand, går det stærkt ned ad bakke. Den fodboldgale fængselsdirektør arrangerer en kamp mellem fængselsbetjente og indsatte, og Danny skal nu få et vinderhold ud af en flok utrænede udskud. Taber han, rammes han af de indsattes vrede. Vinder han, kan han sige farvel til sin prøveløsladelse. Én ting er sikker: Det bliver en allerhelvedes kamp!
Roy McAvoy var engang en lovende golfspiller. Men siden er det gået ned ad bakke, og nu bor han i en campingvign og lever af at undervise i golf. Men så en dag tropper psykologen Molly Griswald (Rene Russo) op for at få golfundervisning. Det får Roy til at slå øjnene op, og han får nu lyst til at ændre sin faldefærdige tilværelse for at imponere Molly. Og er der en bedre måde at gøre et på end at vinde U.S. Open.
Phil Weston har været decideret uatletisk hele sit liv, og nu ser det ud til, at hans 10-årige søn Sam følger i sin fars fodspor. Sam sidder konstant på udskiftningsbænken, når hans fodboldhold spiller.
Den professionelle pokerspiller Huck Cheever møder den uimodståelige Bille Offer og lærer at handle i kærlighed, som han gør i kortspil: At stole på hjertet frem for hjernen. I mellemtiden kæmper han for at skaffe de $10.000, som han skal betale for at være med i den eftertragtede turnering World Series of Poker, selvom - eller måske netop fordi - han måske skal spille mod sin far. De to er gledet fra hinanden - og faderen har vundet turneringen to gange tidligere.
Unge Jimmy Bly har et uomtvisteligt talent for sit arbejde, der hører til blandt verdens farligste! Han er racerkører i den amerikanske CART-serie, der til forveksling ligner formel 1. Resultaterne begynder at svigte og med den potentielle risiko for at tabe mesterskabet, tager Jimmys chef det usædvanlige skridt at hyre ex CART-stjernen Joe Tanto til at få styr på Jimmys taktik.Tanto var engang på toppen, men en frygtelig ulykke satte en stopper for han karriere. Nu må Tanto en gang for alle gøre op med dæmonerne i sin egen fortid, for at kunne hjælpe Jimmy til ikke at begå præcis samme fejl. Et er fælles for dem alle; fascinationen af farten, suset, den øresønderrivende larm når 900 hestekræfter slippes løs af mere end 25 fartmaskiner på en gang. Det befriende adrenalinrush, dødsangsten, ambitionerne og de minimale marginaler, der betyder forskellen mellem katastrofe og succes…