Slikbaronen Willy Wonka har i årevis været en næsten eneboer i hans fabrik, som ingen nogensinde ser nogen gå ind eller ud af, men pludseligt annoncerer han at fem heldige vindere vil blive givet en rundtur på hans fabrik og én vil vinde et livstids-forbrug af hans chokolade. Charlie, en dreng fra en fattig familier, finder en kupon, og, sammen med fire andre børn, tager han ud til fabrikken, uden anelse om hvad de kan forvente indenfor.

Som skarp politisk satire er Duck Soup Marx Brothers' morsomste og mest vanvittige film. Groucho er Rufus T. Firefly, den grinagtige diktator i det opdigtede land Freedonia. Harpo og Chico bliver gjort til spioner af Grouchos politiske rival, den beregnende Trentino (Louis Calhern). Filmen indeholder mange af brødrenes berømte scener: limonadeboden, Paul Revere-parodien, den entusiastiske fremførelse af "We're Going to War", der gør grin med 30'ernes musicals, den rablende spejlscene og det store opgør, som er blevet kopieret af alle fra Woody Allen til Mad Magazine.

Det vestlige USA har langtfra eneret på at lægge landskaber til roadmovies. Australiens øde landeveje indbyder også til lange ekspeditioner ud i den australske vildmark, og flere instruktører har lavet roadmovies i Australien. Et af det mest iøjnefaldende forsøg var The Adventures of Priscilla: Queen of the Desert fra 1994, hvor tre dragqueens drager af sted fra Sydney til ørkenoasen Alice Springs midt inde på det australske kontinent. Bernice, Tick og Adam er tre transvestitter i deres bedste alder, som har gjort det til en levevej at optræde med store ekstravagante shows. De optræder normalt kun i Sydney-området, men får så et tilbud om et show med alt betalt på et kasino i Alice Springs midt inde på det australske kontinent. Kunsten er at komme fra Sidney til Alice Springs i en gammel bus uden at få alt for mange ridser i lakken - helt bogstaveligt...

Gene Kelly spiller en tidligere soldat, som elsker Paris og i endnu højere grad elsker den tillokkende (men forlovede) Leslie Caron, som arbejder i en parfumeforretning – og som i øvrigt fik debut på det hvide lærred i denne film. Dansesekvenser til Gershwins sange er et led i Kellys romantiske bestræbelser, og den afsluttende 17 minutter lange ballet, hvor titelsymfonien, de impressionistiske kulisser og Kellys enestående dansetalent går op i en højere enhed, er med til at give denne seksdobbelte Oscar®-vinder status som en af de helt store og tidløse klassikere. ”Love is here to stay”, synger Kelly. Det samme kan siges om denne film.

Warner Brothers' opfindsomme, livsbekræftende musicals fra 30'erne, ofte med Busby Berkeleys koreografi og med sange af Harry Warren og Al Dubin, er blandt de bedste inden for genren, og 42nd Street fra 1933 er måske den allerbedste, de lavede. Det er en såkaldt backstage musical – en musical om det at lave en musical – og den blev i sin tid så stor en succes, at den reddede filmselskabet fra at gå fallit. Filmen er en evigt ung og frisk fest for øjet og øret.

Tracy Turnblad er en overvægtig high school-elev, hvis eneste drøm er at komme med i et danseprogram i Baltimore. Hendes far opfordrer hende til at følge sine drømme, men hendes mor advarer om, at hun jo ikke ligner de andre piger i programmet. Tracy får en plads på holdet efter at have gjort indtryk på programmets vært, men redder sig også en modstander, da hun hurtigt bliver en populær fornyelse på holdet. Skolens smukkeste pige ser sig vred på hende, og hendes mor er helt tilfældigt leder af den lokale tv-station.

Sara dansede tidligere ballet og boede hos sin mor. Efter morens død må hun forlade det trygge forstadsmiljø for at bo sammen med sin far i en rå del af Chicago. Han er musiker, og hun havner på en skole med næsten udelukkende sorte elever. Her bliver Sara veninde med Chenille, og langsomt udvikler hun et forhold til skolekammeraten Derek.

Eisenhower er USA’s præsident. Rock’n’roll topper hitlisten. Og Wade “Cry-Baby” Walker er skolens slemme dreng. Johnny Depp spiller en uimodståelig og sej fyr, som er i stand til at græde en enkelt tåre, hvilket får alle pigerne til at gå i svime – især Alison Vernon-Williams, en rig og smuk “pæn pige”, som mod sin vilje bliver tiltrukket af den småkriminelle fyr og hans forbudte verden med rockabilly-musik, hurtige biler og endnu hurtige piger. Denne vildt sjove musikalske komedie om det hysterisk hurtige tempo i 1954 er instrueret af John Waters.

Broadwayproduceren Max Bialystock har en plan. Sammen med revisoren Leo Bloom vil han sætte et stort stykke op, som forskellige investorer skal skyde en masse penge i. Ved at hyre en masse dårlige skuespillere håber Max at stykket går fallit og at han så kan stoppe alle investorernes pengene i egen lomme. De to beslutter sig for musicalen 'Springtime for Hitler and Germany' for at realisere deres plan.

Mange af de kendte ansigter fra kulthittet Grease er tilbage på high school, og de nye er lige så mindeværdige i denne glade hyldest til lige nederdele, jagten på pigerne og ung kærlighed. Året er 1961, to år efter den oprindelige Grease-bande gik ud af Rydell High, og årgangen af studerende på sidste år er ny. Pink Ladies og T-Birds er stadigvæk indbegrebet af at være cool, bortset fra at der i løbet af sommeren er sket noget med Stephanie, de kvindelige studenters leder. Hun føler, at hun er vokset fra Hohnny, lederen af T-Birds, og ser sig om efter en ny kærlighed - som er sejere og har en endnu hottere motorcykel. I mellemtiden er den nyankomne Michael blevet forelsket i Stephanie, som slet ikke ænser ham. Konflikten er i gang, og vegivenhederne på Rydell Hight når nye højder.