14-årige Shizuku har som så mange andre teenagere svært ved at finde sig selv. Mens hendes ambitiøse forældre ønsker, at hun kunne koncentrere sig om eksamensforberedelserne ligesom sin målrettede storesøster, så er dagdrømmeren Shizuku mere optaget af bibliotekets metervis af eventyrlige bøger. Da hun finder ud af, at der er en dreng, der har lånt præcis de samme bøger som hun, vækkes hendes nysgerrighed, og i mødet med ham oplever Shizuku, hvor vigtigt det er at sætte alt ind på at følge sine drømme.
Liz Gilbert beslutter sig for at sige farvel til sit gamle liv. Det er på tide at begynde på en frisk, så Liz tager afsked med mand, hus og karriere og begiver sig ud i verden for at finde sig selv. En rejse, der fører hende fra Italien over Indien til Bali og lærer hende glæden ved god mad, styrken ved meditation og bøn og den sande kærligheds fredfyldthed.
Marts 1944. Rom styres med jernhånd af nazisterne. Men modstandsbevægelsen giver dem konstant problemer. I det tyske hovedkvarter advarer oberst Kappler sin overordnede om et forestående attentat, men han nægter at lytte og attentatet gennemføres. 33 tyske soldater mister livet, da Hitler informeres om dette, kræver han øjeblikkelig hævn. For hver tysk soldat skal ti Italienere henrettes. Det næste døgn er Rom's befolkning lammet af frygt, hvem som helst kan blive udvalgt. For Fader Antonelli indledes et kapløb med tiden, for at stoppe handlingen. Han appellerer både til paven og oberst Kappler, som står mellem sin samvittighed og pligten til at adlyde ordre. Den 24. marts køres ofrene i kreaturbiller til Adreatinas grotte, for at møde døden. I alt 335 mennesker - den yngste af dem kun femten år... men så tager Fader Antonelli en uventet beslutning.
Verena, der er sygeplejerske, ansættes til at hjælpe drengen Jakob, der er blevet stum efter sin mors pludselige død for et år siden. Jakob bor med sin far i et kæmpe stenhus i Toscana, hvor han har fået et mærkeligt forhold til en ond ånd, der er fanget inde i husets væg. Verenas forhold til dem begge bliver mere og mere intenst, og hun drages mod den onde ånd.