Marty McFly er en typisk amerikansk teenager fra 1980'erne, der ved et uheld bliver sendt tilbage til 1955 i en plutoniumdreven DeLorean tidsmaskine, opfundet af den gale videnskabsmand Christopher Lloyd. I løbet af sin utrolige og forbløffende rejse tilbage i tiden skal Marty sikre sig, at hans kommende teenage-forældre, Crispin Glover og Lea Thompson, mødes og bliver forelskede, så han kan rejse tilbage til fremtiden.
Rebecca er baseret på Daphne du Mauriers roman af samme navn og handler om en ung pige (Joan Fontaine), der bliver gift med den stolte Lord Maxim de Winter (Laurence Olivier) og flytter med ham til godset Manderley. Maxims afdøde kone Rebecca er dog stadig vældig meget til stede på det store gods, og den ny Lady de Winter har sit hyr med især tjenestefolkene, der forgudede Rebecca. Samtidig truer en mørk hemmelighed fra hendes mands fortid med at tilintetgøre dem begge. Filmen er forlængst blevet en klassiker og er et must i enhver seriøs samling.
En jødisk komedieforfatter og en protestantisk sangerinde møder hinanden i New York, og sød musik opstår. De ved begge, at det kan være svært at finde den rette livsledsager i en verden befolket af intellektuelle kritikere, opskruede Rolling Stone-skribenter og selvhøjtidelige kunstnertyper. Gennem lange diskussioner om alt fra film til religion lærer de hinanden at kende, men forholdet bliver sat på prøve, da sangerinden overvejer at flytte til L.A.
Mød Clarence, Elvis-fan, kung-fu filmekspert og han sælger tegneserier, mød så Alabama, nybegynder i luderbranchen. De støder sammen i en regn af popcorn i biografen og der opstår umiddelbart sand kærlighed. De gifter sig med det samme, og Clarence giver Alabama en sød morgengave - han nakker hendes alfons! Og får en taske fyldt med kokain med i ved en fejltagelse... Med mafiaen i hælene flygter de i en lyserød cadillac mod Hollywood, hvor en ven af Clarence måske kan skaffe dem af med stofferne. I Hollywood havner de midt i mellem politiet, blodtørstige gangstere og gale bodyguards...
Anden del af Kieslowskis film-trilogi, hvor hver film har sit udgangspunkt i de tre farver i tricoloren. Dominique - en ung smuk pariserinde - kræver i al dødsens alvor skilsmisse fra sin polske ægtemand, Karol. At han ikke længere kan tilfredsstille sin kone seksuelt, er noget den høje, franske dommer forstår. Parret bliver skilt på stedet. Totalt ydmyget, ribbet for alt han ejer - selv sit pas - lykkes det alligevel Karol at vende illegalt tilbage til Polen. Efter kommunismens fald er stemningen en god blanding af det totale anarki og nye muligheder efter kapitalismens rå lov. Det sorte marked er et eldorado for frygtløse og dristige mænd som Karol. Han tjener en formue og begynder at lægge udspekulerede planer.
Med charme, selvtillid og good looks er tennislæreren Chris et hit i Toms eksklusive klub - også hos ejerens søster Chloe. Chris og Chloe forelsker sig, men samtidig har også Toms kæreste Nola en godt øje til Chris. Mens brylluppet med Chloe bliver planlagt indleder de Chris en kort og hed affære med Nola. Et par måneder efter brylluppet med Chloe dukker Nola op igen, og så begynder det at gå helt galt for Chris.
I 1941 er barndomsvennerne Rafe og Danny blevet piloter i det amerikanske luftvåben. Rafe falder for sygeplejersken Evelyn, men forholdet ender brat, da hans fly skydes ned. Danny forsøger at trøste Evelyn, og de to forelsker sig. Men der er mere drama i luften. For Rafe er ikke død - og samtidig planlægger Japan at angribe USA's flådebase i Pearl Harbor.