Aldrig før i USA’s historie har en mordmistænkt brugt en dæmonisk besættelse som sit forsvar. En fortælling fuld af rædsel og mord, der får det til at løbe koldt ned ad ryggen - det er ukendt ondskab, der chokerede selv de erfarne paranormale efterforskere.

Sønnen af den Spanske Inkvisitions mest frygtede morder. Han lider af frygtelige barndomsminder, som får ham til at leve på grænsen til sindssyge. Men da hans utro hustru fingerer sin egen død for at få ham tippet helt ud over kanten, oplever hun, at forræderiet går begge veje, og at manden, som hun ønsker at ødelægge, ikke alene bliver hendes dommer, men også hendes bøddel.

Et eller andet er ude efter Carla Moran. Det vil have hendes sjæl. Det vil have hendes krop. Og intet kan standse det. Og hun kan ikke flygte fra det. Den usynlige forfølger jager Carla (Barbara Hershey). Hun aner ikke, hvad det er, eller hvorfor det netop har valgt hende, men hun er dets offer. Det plager hende hjemme i soveværelset. Det angriber hende hjemme hos en ven. Det tager magten over hendes bil, mens hun selv sidder ved rattet og er ved at slå hende ihjel. Men den usynlige forfølger vil ikke slå Carla ihjel, for den har helt andre planer med hende. Fantastiske “special effects”, gode skuespillere, et veldrejet manuskript og en fantasifuld instruktør gør DEN USYNLIGE FORFØLGER til et brag af en film, som får dig helt op i sædet.

Renée Zellweger spiller i gyseren 'Case 39' socialrådgiver Emily Jenkins, som selv synes hun efterhånden har set det meste tilværelsen kan byde på. Hendes opfattelse ændrer sig dog brat, da hun møder den 10-årige Lillith Sullivan, som hun redder fra hendes forældre, da de forsøger at dræbe hende. Emily beslutter sig for selv at tage sig af Lillith, indtil hun kan finde den rette plejefamilie til hende, men snart begynder den grufulde sandhed om Lillith at gå op for Emily.

James Brolin spiller hovedrollen som Sheriff Wade Parent, der får til opgave at stoppe en stor, sort 2-dørs Sedan, som terroriserer en lille by i New Mexico. Ingen ved, hvor bilen kommer fra, hvem der kører den, eller hvordan den kan stoppes. Da bilen har dræbt tre personer, er sheriffen nødt til at finde en måde at stoppe den tilsyneladende ustoppelige maskine.