Det er gået ned af bakke siden Bob Parr alias Hr. Utrolig var verdens sejeste superhelt. 15 år senere er Bob blevet forsikringsmand, småfed og bedsteborgerlig med kone, forstadsvilla og tre børn. Men Bob får endnu en chance for at trække i trikotten og bekæmpe verdens ondskab, da han en dag bliver indkaldt til en tophemmelig mission.
Otteårige Kevin's familie glemmer ham, da de drøner af sted på juleferie. Nu er Kevin helt alene hjemme, men pludselig får han uventet besøg. To klodsede indbrudstyve forsøger nemlig at bryde ind i huset, men Kevin er ikke tabt bag en vogn, og han begynder at tilrigge en lang række ubehagelige overraskelser til de uheldige tyve.
USA, begyndelsen af 1900-tallet. Bankmanden Alonzo Smith planlægger er flytte hele sin familie fra St. Louis i sydstaterne til New York, fordi han har fået et nyt job. De fire døtre er imidlertid stærke modstandere af dette, da St. Louis med den forestående verdensudstilling står for at blive verdens centrum. Esther er desuden blevet forelsket i nabodrengen John Truett.
Kaos-knægten Kevin er på vej på juleferie med sin familie, men kommer til at tage det forkerte fly. Kevin havner i New York - og bruger fars kreditkort til at tjekke ind på et fint hotel. Snart støder han på et par gamle bekendte. Nemlig indbrudstyvene Harry og Marv - og de bliver ikke glade for gensynet med Kevin og de mange smarte, men ubehagelige overraskelser, han har i ærmet.
Fra det øjeblik, hvor familien Grace flytter ind i et gammelt, afsidesliggende hus, begynder der at ske sære ting. Da Jared (Freddie Highmore, Charlie og chokoladefabrikken) undersøger sagen, opdager han Arthur Spiderwicks turguide og Spiderwick-husets hemmelighed: En skjult, parallel verden fuld af fantasivæsener! Nu hvirvles Jared og hans søster og tvillingebror ind i et uforglemmeligt eventyr, mens de forsøger at bevare bogens hemmeligheder. Spiderwick fortællingerne er baseret på den populære bestseller-bogserie og fuld af nonstop action.
En forældreløs dreng med hukommelsestab bliver fundet i en skov. Han tages i pleje hos et barnløst ægtepar, der undrer sig over den 10-åriges ekstremt højt udviklede intelligens og evner. Da han føres bort til et laboratorium, går det op for plejeforældrene, at Daryl er halvt menneske og halvt robot med mikrochiphjerne! Selvfølgelig står militæret bag, og de agter at bruge ham som et farligt våben.
Tom og Kate Baker er forældre til ikke færre end 12 børn i alle aldre. Da Tom får tilbudt et nyt job i en anden by, må hele familien pakke flyttekasserne. Børnene er dog ikke glade for at skulle flytte væk fra venner og kærester. Samtidig tager Kate på turne for at gøre reklame for sin nye bog, og pludselig må Tom både håndtere et krævende nyt job og en ikke mindre krævende børneflok.
Lillefod var vidne til et forbløffende syn: en "sten af kold ild" faldt ned i nattens mørke og landede et sted i Røgbjergene. Men Lillefod er den eneste i Den Store Dal som så stenen, og han kan ikke finde nogen som tror på ham! Med smukke animationer, dejlige sange og en uforglemmelig morale om venskabets betydning er dette en film for hele familien.