En meget velhavende forretningsmand, Gondo, spillet af Toshiro Mifune, bliver en dag kontaktet af en gruppe kidnappere, som kræver løsesum for Gondos søn. Summen er af en sådan størrelse, at den vil ruinere Gondo. Men så opdager han, at forbryderne ved en fejltagelse har kidnappet hans chaufførs søn. Dette stiller Gondo i et svært dilemma. Skal han betale for en anden mands barn, når han nu selv har sit på det tørre?
Yoshimi og hendes 5-årige datter flytter ind i en lejlighed i en af forstædernes trøstesløse betonghettoer. Regnen siler ned og nærmeste nabo er en mudret flod, hvor alt liv er uddødt. Men én ting er vejret, noget helt andet er de underlige hændelser, de er udsat for. Det starter da de finder en lille rød taske med legetøj og afleverer den i depotet for glemte sager. Hvorfor bliver tasken ved med at dukke op alle mulige steder i bygningen? Og hvem er den lille pige i den gule regnfrakke, der forfølger dem? I højhusets labyrint af øde gange, skumle loftsrum, svimlende elevatorskakter og sære gamle viceværter med overvågningskameraerleder Yoshimi desperat efter en fornuftig forklaring…
Misumi er kriminel og har været det i mange år, og er nu under mistanke igen. Det ligner en let sag, for Misumi har nemlig tilstået anklagen om ham. Men den prominente advokat Shigemori har andre planer, som kan blive forskellen mellem liv og død.