Vagabonden kæmper imod teknologien, arbejdsløshed, fængsel, indbrudstyve, krævende kunder og chefer.Chaplins sidste stumfilm er bemærkelsværdig højtråbende, og er den eneste gang man hører vagabondens stemme.
En mor efterlader sit nyfødte barn i en limousine. På en seddel bønfalder hun ejeren om at tage sig af drengen. Men bilen bliver stjålet at tyve, der smider barnet i skraldespanden. Heldigvis finder en vagabond den lille dreng, som han tager til sig. Fem år senere er moderen på den grønne gren som operasangerinde, og hun sætter sig for at finde sin søn.
Otteårige Kevin's familie glemmer ham, da de drøner af sted på juleferie. Nu er Kevin helt alene hjemme, men pludselig får han uventet besøg. To klodsede indbrudstyve forsøger nemlig at bryde ind i huset, men Kevin er ikke tabt bag en vogn, og han begynder at tilrigge en lang række ubehagelige overraskelser til de uheldige tyve.
Som skarp politisk satire er Duck Soup Marx Brothers' morsomste og mest vanvittige film. Groucho er Rufus T. Firefly, den grinagtige diktator i det opdigtede land Freedonia. Harpo og Chico bliver gjort til spioner af Grouchos politiske rival, den beregnende Trentino (Louis Calhern). Filmen indeholder mange af brødrenes berømte scener: limonadeboden, Paul Revere-parodien, den entusiastiske fremførelse af "We're Going to War", der gør grin med 30'ernes musicals, den rablende spejlscene og det store opgør, som er blevet kopieret af alle fra Woody Allen til Mad Magazine.
Stanley Ipkiss er en rigtig flink fyr, der absolut ikke har det store held med pigerne. Stanley finder en gammel træmaske i en flod, og han forvandles til The Mask.
Kaos-knægten Kevin er på vej på juleferie med sin familie, men kommer til at tage det forkerte fly. Kevin havner i New York - og bruger fars kreditkort til at tjekke ind på et fint hotel. Snart støder han på et par gamle bekendte. Nemlig indbrudstyvene Harry og Marv - og de bliver ikke glade for gensynet med Kevin og de mange smarte, men ubehagelige overraskelser, han har i ærmet.
Miami Dolphins maskot forsvinder sporløst, og kæledyrdetektivens Ace bliver tilkaldt. Hurtigt mangler også flere af holdets spillere, og Ace kommer på en større opgave end første ventet. Men det er ikke noget problem, når man er glad for dyr, Elvishår og Hawaiisjorter. Takket være sine utraditionelle opklaringsmetoder er den afsindige Ace hurtigt på sporet af et større komplot. © Scope
En lusket fransk listetyv stjæler de britiske kronjuveler, og MI-7 sætter straks agent Johnny English på sagen. Det viser sig, at franskmanden har planlagt flere anslag mod det britiske monarki, og sagen kompliceres yderligere, da English møder den forførende dobbeltagent Lorna Campbell.
Det er nederen at være 9!!! Men det er altså endnu værre at være skilsmissebarn og tvunget til at tilbringe julen med sin far. Ok, han er sådan set i orden, men hans nye kæreste... Wadrks... Selv om de bor i et top sejt hus, fyldt med alverdens mulige og umulige gadgets. Men hi-tech indretningerne bliver Kevins redning, da han i løbet af julen pludselig er alene med skurken Marv og hans veninde. De er ikke kommet for at sprede det gode budskab - men for at stjæle mest muligt... De har bare glemt at regne med Kevin, der tager alle midler i brug! Nu skal banditterne splittes - og forældrene splejses igen... Det bliver en travl jul for Kevin!