Da Anders til sin fødselsdag får robothelten Buzz Lightyear i gave, skaber det forvirring på børneværelset. Anført af cowboysheriffen Woody har legetøjet indtil da levet under ordnede forhold, men med Buzz' entre føler Woody sin myndighed truet. To sheriffer i et børneværelse er ikke sagen, så Woody vælger en noget ufin måde at slippe af med sin rival. Det andet legetøj er ikke begejstret for træ-sheriffens diktatoriske selvrådighed, så de vender ham ryggen, og snart havner han i samme uheldige situation som Buzz: Langt borte fra værelset, vennerne og ikke mindst Anders.

Dante Hicks arbejder i en lokal døgnkiosk i New Jersey. En lørdag morgen bliver han kaldt på arbejde, selv om det er hans fridag. I løbet af denne arbejdsdag skal Dante håndtere en række problemer. Skodderne udenfor kan ikke åbnes. Hans ekskæreste, som han stadig er forelsket i, skal giftes. Hans nuværende kæreste afslører visse hemmeligheder fra hendes fortid. Chefen, der skal komme og afløse ham, er ikke kommet. Han skal spille en hockeykamp kl. 14. Han skal betjene kunder, der ikke er alt for kloge. To stenere har taget plads udenfor, og så bliver Randal fra videobiksen ved siden af ved med at komme forbi. Kan Dante mon klare det hele?

Mød kontorslaven Peter Gibbons (Ron Livingston), der dag ud og dag ind laver præcis det samme intetsigende arbejde bag sine tre totalt upersonlige vægge. Cheferne hakker på ham i endeløse gentagelser af ligegyldigheder og det eneste lyspunkt er kaffepauserne på en nærliggende café. Her møder han den søde Joanna (Jennifer Aniston), der også er fanget i rutiner og en latterlig boss. Men en dag får Gibbons nok og begynder sit eget meget aparte oprør mod ligegyldigheden… Og sjovt nok; jo mere besynderligt han opfører sig, jo bedre går det ham pludselig på kontoret… Befriende komedie for alle, der har haft lyst til at pande kopimaskinen én med et baseballbat. Fra Mike Judge, der siden har givet verden den endnu mere respektløse ”Beavis and Butthead”.

Den østrigske ærkehertuginde Sophie arrangerer en tur til Bad Ischl som en "privat familieudflugt" i den hensigt at føre den østrigske kejser Franz Joseph sammen med sin fremtidige kone, prinsesse Helen af Bayern, og blive forlovet med hende. Ved et tilfælde møder Franz Joseph dog Helens lillesøster Sissi og forelsker sig i hende. Stik imod sin ambitiøse mors ønske lykkes det ham at blive gift med Sissi.

I et dystert, dunkelt hus bor Gru. Og Gru er en grusom type. Han er så grusom, at han har udtænkt en plan, som vil chokere hele verden: Han vil stjæle månen. Intet kan stoppe Gru, for han bruger både krympestråler, frysestråler og tungt armerede køretøjer og luftfartøjer til at rydde eventuelle modstandere af vejen. Men så møder han de tre forældreløse piger Agnes, Edith og Margo. Og de synes ganske overraskende, at Gru har faderpotentiale.

Det er musical. Det er magisk. Det er 'Another Cinderella Story' - et fantastisk danseeventyr! I denne underholdende moderne fortolkning af det klassiske eventyr spiller Selena Gomez (The Wizards of Waverly Place) Mary, som er en moderne Askepot med dansesko i stedet for glassko. Drew Seeley (High School Musical) spiller den smukke prins Joey, som er ny på skolen og på udkig efter en pige, han kan forelske sig i. Er Mary måske den rigtige? Med vidunderlig musik, dejlig dans, smuk romantik og masser af overraskelser vil du opdage, at 'Another Cinderella Story' passer helt perfekt.

Annie bor på et nedslidt børnehjem i tredivernes New York, styret med hård hånd af den ondskabsfulde Miss Hannigan, mens hun drømmer om at hendes forældre, som efterlod hende på dørtrinet som spæd, vender tilbage. Da milliardær Oliver Warbucks føler sig nødsaget til at forbedre sit image inviterer han Annie til at bo hos ham i en uge, men han bliver charmeret af den lille pige og adopterer hende. Men da Miss Hannigan øjner chancen for at tjene en stor sum penge på uærlig vis skaber hun problemer for Annie og Warbucks.

Barndomsvennerne og racerkørerne Billy og Lucy bor i et lille sammentømret samfund ude på landet i Australien. Da Billy en dag laver et alt for vovet stunt, får Lucy nok og truer med at flytte til Sydney. Midt under byens årlige bal tvinges Billy til at indse, at han risikerer at miste sin bedste ven. Og måske er hun mere end det? Spin Out er en tempofyldt romantisk komedie instrueret af Tim Ferguson og Marc Gracie.