Jiro drømmer om at blive pilot og flyve igennem skyerne. Men da han er nærsynet, må han i stedet uddanne sig til ingeniør og flydesigner. Under det store jordskælv i 1923 møder han sit livs udkårne, Naoko, som han bliver genforenet og gift med nogle år senere. Naoko har desværre uhelbredelig tuberkulose, og Jiro tilegner arbejdet på sit mesterstykke, det berømte Zero-jagerfly, til sin elskede.
Den nye unge konge overtager den engelske trone efter sin fars død og må forsøge at navigere rundt i fred og kaos for at sikre landets velstand. Han arver desværre en kommende krig mod Frankrig, som hans tyranniske konge-far Kong Henrik IV efterlader. Krig er derfor uundgåelig og Henrik V må gøre det, der er nødvendig for kongerigets skyld…
Den tidligere supermodel Lee Miller (Kate Winslet) rejser til frontlinjen under Anden Verdenskrig som krigsfotograf på en mission for magasinet Vogue for at afsløre skjulte sandheder om Nazityskland. På trods af de udfordringer hun møder som kvindelig krigskorrespondent, tager Lee nogle af de vigtigste billeder fra krigen. Billeder, hvor linsen ofte var drejet mod alle dem som krigen påvirkede uden for krigszonerne, og som siden har vist sig at være afgørende dokumentation for eftertiden.
Året er 1941, og de to tjekkoslovakiske agenter Jozef og Jan trænger ind bag fjendens linjer. Deres mission er at myrde nazisten Reinhard Heydrich. Generalen har taget kontrollen over Prag forud for igangsættelsen af en chokerende plan - det vi idag kender som "Endlösung"!
Forældreløs som 12-årig, forelsket som 16-årig og i krig som 24-årig. Den unge J.R.R. Tolkien er forlibt i ord - og i Edith. Han opfinder selv sprog og danner en hemmelig klub med sin medstuderende. Et broderskab, der drømmer om at ændre verden gennem kunst, musik og poesi. Men 1. verdenskrig truer fællesskabet og kærligheden.
Thank You for Your Service handler om, hvad der sker, når soldater kommer hjem fra krig. Miles Teller spiller Sgt. Adam Schumann, der i 2007 vender hjem til Kansas efter en tur i Irak. Her bliver han genforenet med sin kone, men han skal også møde sin søn for første gang og lære sin datter rigtigt at kende. Hans soldaterkamerater kæmper også med nye, uvante situationer. Hver især forsøger veteranerne at finde en måde at komme videre på, men det er ikke nemt. De kom helskindet ud af kampen på slagmarken, men det er ikke alle, der kommer til at vinde kampen på hjemmefronten.
Under Anden Verdenskrig sender den amerikanske efterretningstjeneste OSS (senere kendt som CIA) et lille hold hemmelige agenter til Europa for at opspore Nazitysklands ledende atomforsker Werner Heisenberg (Mark Strong). Holdet er ledet af Moe Berg (Paul Rudd), en professionel baseballspiller, der taler syv sprog flydende, og blev spion under krigen. Amerikanerne er bange for at tyskerne er kommet langt i udviklingen af en atombombe, og hvis de er det, er det Moe og hans holds opgave, at myrde Heisenberg. Men er Heisenberg egentlig interesseret i at lave en bombe for nazisterne, eller forhaler han processen med vilje? Filmen er baseret på virkelige begivenheder..