Under en gigantisk, faldefærdig port i udkanten af 1100-tallets Kyoto har en præst, en skovhugger og en dagdriver søgt tilflugt fra den silende regn. Præsten og skovhuggeren har forinden vidnet i en retssag omkring mordet på en mand og voldtægten af hans hustru i en nærliggende skov. Mens de venter på, at vejret skal klare op, diskuterer de tre mænd den sælsomme process, hvor ingen af førstehåndsvidnernes forklaringer syntes at korrespondere med hinanden. Historien om, hvad der fandt sted i skoven, genfortælles på skift af banditten Tajomaru, kvinden, et medie repræsenterende den afdøde mand samt af skovhuggeren
Fujino, en fjerdeklasseselev, laver en mangastribe med fire paneler i skolebladet og får flotte anmeldelser fra sine klassekammerater. Men en dag fortæller hendes lærer hende, at Kyomoto, en pjækkende elev, vil udgive sin egen stribe i bladet. De to pigers fælles lidenskab for manga fører dem sammen, indtil en begivenhed en dag ødelægger alt. En hjerteskærende coming-of-age-historie udfolder sig.
Nathan Algren er krigsveteran fra den amerikanske borgerkrig. Han tager til Japan for at lære kejser Meijis tropper at bruge skydevåben i kampen mod landets sidste samurai. Men Algren bliver taget til fange af samuraien og ændrer livssyn, da han møder samuraiernes ældgamle traditioner og deres æreskodeks.
New York i tredserne udgør rammen omkring Jim Carrolls unge år, der starter med ulydighed i den katolske skole og en drøm om frihed blandt stjernerne på den amerikanske basketball-arena. Basketball er et samlingspunkt for Jim og hans tre venner, indtil den bekymringsløse leg med at sniffe lim langsomt vikler ham ind i stoffernes magi. Een for een overskrides grænserne, og Jim smides tilsidst på porten af sin mor. Afhængigheden driver ham først væk fra basketball'en, sidenhen fra vennerne.
Cady Heron skal starte i high school. Det er måske meget normalt, men Cady har aldrig gået i skole før. Hun er vokset op i den afrikanske bush, sammen med sine forældre som er zoologer og familien er netop vendt hjem til USA. Cady tror hun ved alt om jungleloven og "den stærkeste overlever". Men virkeligheden i high school får Afrikas jungle til at ligne det rene badeland. I skolen står den daglige rutine på psykologisk krigsførsel, uskrevne sociale regler, løgn og dobbeltspil. Cady gør hvad hun kan for at falde til. Ved et tilfælde bliver hun en del af skolens ledende pigeklike som styrer skolen med hård hånd. Cady er populær og øverst i skolens fødekæde, men kan pludselig ikke kende sig selv mere. Det er på tide hun finder livets sande værdier.
I denne filmatisering af den japanske tegneserie City Hunter spiller Jackie Chan helten Ryu Saeba. Han er privatdetektiv med hang til hamburgere og lækre damer, og han rodes ud i en kapring af et krydstogtskib. Hans opgave er at redde den bortløbne pige Kumiko Goto fra terroristerne, men det bliver ikke uden en lang række problemer og stunts!
I en lille by i USA er den største virksomhed, en bilfabrik, blevet lukket. For at undgå massearbejdsløshed i byen beder man konkurrenterne om at lægge en del af deres produktion ud til fabrikken. Det største problem bliver at finde ud af at arbejde sammen, for konkurrenterne er japanere og deres ideer om hvor meget en amerikansk arbejder bør præstere, og hvor meget han skal have for det, er noget anderledes end man er vant til.