Da mangemillionæren Edward farer vild i Beverly Hills og samles op af gadepigen Vivian, bliver det begyndelsen på en usædvanlig kærlighedshistorie. Den travle forretningsmand og firmaopkøber hyrer den snarrådige pige til at spille rollen som hans ledsager i en uges tid. Deres forhold er ren og skær forretning - i hvert fald i begyndelsen...

Efter Shaggys onkel Beaureguards død ankommer han, Scooby og Scrappy til sin onkels plantage for at samle arven. Men så snart de ankommer, opdager de, at den er hjemsøgt af en konfødereret soldats spøgelse. Med denne uhygge på halen, mens de leder efter Shaggys arv, hyrede de Boo Brothers, en trio af spøgelsesudryddere, til at hjælpe med at fange denne grimme spøgelse.

A Cinderella Story: If the Shoe Fits er den fjerde film i Cinderella Story serien. Tessa Golding hænger med som assistent for sin stedmor og sine stedsøstre, da søstrene går til audition for rollen som Askepot i en musical. Men Tessa deltager i forklædning og får rollen, selvom hun mister sin ene løbesko! Kan hun charmere prinsen og hovedrolleindehaveren Reed West og holde sin identitet hemmeligt?

I en serie vignetter diskuterer berømtheder familie, berømmelse, kunst, film, musik, og, ikke mindst, kaffe og cigaretter.

Sam (Hilary Duff) skrubber gulve på en café og må finde isg i sin onde stedmor og stedsøstre, mens hun drømmer om at blive optaget på Princeton. Men måske har hun allerede fundet prinsen på den hvide hest: hendes anonyme e-mail-ven (Chad Michael Murray), der planlægger at mødes med hende til et Halloween-bal. Kan eventyr blive til virkelighed?

Den er helt gal om bord på den første kommercielle rumfærge til Månen. En terrorist har en bombe i tasken, motorerne sætter ud, færgen vender snuden direkte mod Solen, og kaffebeholdningen slipper op. Kun én mand kan redde situationen, og det er tilfældigvis selv samme Ted Striker, som to år forinden nødlandede en Boeing mod alle odds.

Journalisten Fletch arver en plantage i syden og er ikke sen til at sige sit job op for at starte et liv Southern Gentleman. Plantagen viser sig at være temmelig forfalden men Fetch kommer sig over skuffelsen ved at gå i seng med sin labre advokat. Næste morgen er hun død, og det bliver op til Fletch at udnytte sit instinkt og talrige forklædninger til at opklare sagen.

"The Rum Diary" er baseret på en historie af Hunter S. Thompson og følger den omrejsende journalist Paul Kemp på en alkohol-fyldt tur gennem den uberørte ø Puerto Rico. Paul lever sig ind i livet på øen og bliver hurtigt betaget af den meget smukke Chenault. Hun er dog forlovet med Sanderson, en amerikansk forretningsmand, som er involveret i en række tvivlsomme udviklingsaftaler. Da Sanderson rekrutterer Kemp til at skrive positivt om sin nyeste usmagelige plan, skal journalisten træffe et valg: vil han bruge sine ord til den korrupte forretningsmands økonomiske fordel, eller vil han bruge dem til at fælde ham.

EN GRIMM HISTORIE er et komisk og underholdende miskmask af det bedste fra Grimms eventyr. Askepot, Tornerose, Snehvide og alle de andre blandes på uhøjtidelig og hyleskæg manér, og der er grinegaranti for børn i alle aldre. I Eventyrland er alt fryd og gammen. Lige indtil den dag Den Vise Troldmand går på ferie og lader sine to uduelige assistenter, Munk og Mambo, overtage styringen af den magiske vægt, der holder det gode og onde i balance. Askepots onde stedmoder, Frieda, er ikke sen til at udnytte, at Eventyrland er dårligt bevogtet. Hun sætter en storstilet plan i værk: hun vil erobre tronen i Eventyrland, bringe vægten ud af balance, lade de onde vinde og ændre alle eventyrs lykkelige slutninger til ulykkelige. Nu er det op til Askepot, Ella og hendes venner at forhindre stedmoderen i at vende op og ned på eventyrene, som vi kender dem.