Efter sønnen i en familie dør, bliver forholdet mellem den bitre mor, den godmodige far og den skyldsplagede søn sat på en alvorlig prøve.

En ung filmfotograf med en lysende fremtid og mangel på empati lærer om vigtigheden af at balancere mellem ambitioner og medmenneskelighed.

Fenton og Adams far er bare som fædre er flest. Men en nat vågner faderen og er overbevist om, at han er udvalgt af gud til at dræbe dæmoner, der har taget bolig i mennesker. Han begynder at indfange folk som han senere brutalt henretter, mens drengene ser på. Hvor Fenton er bange for sin sindssyge far, ser Adam ham som guds udsending og en helt.

Servitricen Annie er separeret fra sin selvmordstruede alkoholiserede mand, Glenn. Glenn er blevet en evangelisk kristen, men hans uberegnelige forsøg på at komme tilbage ind i Annies liv bekymrer hende. Gymnasieeleven Arthur arbejder på Annies restaurant og kommer tættere på Lila, som han går i skole med. Da Glenn og Annies datter forsvinder, leder hele byen efter hende.

Lizzie (Christina Ricci) er netop begyndt på college. Hun er smart, populær og smuk, og udadtil har hun alt, man kan ønske sig. Men hun lider af ukontrollerbare humørsvingninger og under den følelsesmæssige tumult, de medfører. Anfaldene tiltager og efterhånden afskærer den depressive adfærd Lizzie fra dem, hun holder af. Desuden har Lizzies mange mislykkede terapikonsultationer været en stor økonomisk belast-ning for moderen (Jessica Lange) og gjort mor/datter-forholdet mere anspændt, end det var i forvejen. Da lægen udskriver Lizzie en ny medicin ændrer hendes tilstand sig langsomt i positiv retning, og hun begynder at øjne muligheden for en nogenlunde normal tilværelse.

Den hjemmegående husmor Nancy (Maria Bello) er træt af sit liv, sit ægteskab og sin kedelige mand og ønsker at gøre en ende på det hele. Men i stedet for blot at begå selvmord, bestiller hun en fremmed (Jason Patric), som hun har fået kontakt med over internettet, til at gøre jobbet for hende. Men skæbnen vil det anderledes for Nancy, så da hun møder sin morder ansigt til ansigt, forelsker de to sig hovedkulds i hinanden.