I 1980 ankommer cubanske Tony Montana og hans ven Manny til Miami, hvor de bluffer og myrder sig til en opholdstilladelse. Tony og Manny får job som opvaskere, men Tony har andre ambitioner. Med brutale midler går han i gang med at opbygge sit eget narkoimperium, og snart er han en af de helt store spillere i byens underverden. Men Tony kan ikke holde næsen fra sine egne varer, og hans ego og paranoia vokser i takt med hans imperium.
Diamanttyven Franky er i London for at aflevere en kæmpe diamant til Avi, men på vejen bliver han fristet til at sætte nogle penge på en ulovlig boksekamp. Det er dog blot en fælde. Samtidig får boksepromoteren Tyrken problemer, da den uberegnelige irske sigøjnerbokser Mickey vinder over hans egen bokser.
Den sadistiske voldsmand Iosef, søn af den russiske mafiaboss Tarasov, bryder ind i den pensionerede lejemorder John Wick's hus, dræber hans hund og stjæler hans elskede Mustang. Det skulle han ikke have gjort. Iosefs handlinger sender nemlig John ud på et dødbringende hævntogt. Et hævntogt, der bringer ham op imod en sand hær af blodtørstige mordere, sendt ud af Tarasov.
En røverbande hærger det eksklusive Beverly Hills med en række brutale røverier, og da politikaptajnen Andrew Bogomil samtidig udsættes for et mordforsøg, tager gavflaben Axel Foley, der stadig er strisser i Detroit, af sted for at hjælpe sine venner. Ligesom før går han sammen med de lokale betjente Rosewood og Taggert, og via Axel Foley's vilde metoder og rappe kæft kommer de snart på sporet af en bande forbrydere, som bliver ledet af den langbenede og yderst iøjnefaldende blondine Karla Fry.
I en verden, hvor arbejderne tvinges til at indtage stoffer, der regulerer deres sindstilstand og undertrykker deres sexdrift. To af disse robot mennesker, THX 1138 og LUH 3417, beslutter sig for ikke mere at indtage medicinen, hvorved deres interesse og kærlighed for hinanden vokser. De ender i fængsel og bliver adskilt, og THX drager ud på en farefuld færd for at finde LUH igen.
En korrupt betjent på flugt fra en intern undersøgelse går modvilligt sammen med en trodsig teenager for at afdække en sammensværgelse – før det er for sent.
Et nyt billigt narkotika NUKE hærger byen. Kun Robocop tør vove sig ind i slummen, hvor kriminaliteten har fået frit spil. Men Robo- cop har ikke langt igen. Forretningsimperiet der skabte ham, har planer om at lancere en forbedret version. Denne gang vil man eli- minere de forgående fejl, der gav Robocop medfølelse og...
De trodser tyngdeloven og snyder straffeloven. Betonjunglens ungdom forguder dem. Politiet afskyr dem. De er Yamakasi'er. Moderne storbysamuraier, krigere i kampen mod ghettoens grå hverdag og fattigdommens snærende rammer. Med akrobatisk smidighed og adrenalinpumpende tro på egen udødelighed kaster de sig ud over svimlende afgrunde. Fra hustag til hustag. Låste døre og Adgang Forbudt-skilte er uimodståelige udfordringer. Tårnhøje facader er til for at blive besteget. Uden sikkerhedsnet. Men da én af deres unge fans prøver at efterligne dem, styrter han ned. Det eneste, der kan redde drengens liv, er en afsindig dyr operation og det har familien slet, slet ikke råd til. Nu opdager Paris' millionærer, at avancerede sikkerhedssystemer ikke altid holder uønskede gæster ude.
Denne spillefilms-opdatering af en tegnefilmsserie, der kørte på amerikansk tv i 60'erne og 70'erne, er en satire over alle de kendte superheltefigurer med særlige evner. Superhelten her er imidlertid en hund, og den kan både bøje skinner og bruge munden, hvilket altsammen skyldes en ulykke i et laboratorium, ejet af en gal videnskabsmand. Underdog er en beagle-han, og dens hjertes udkårne er en lille cocker spaniel ved navn Polly.
Detroit en dag i fremtiden. OMNI CONSUMER PRODUCTS er blevet opkøbt af japanerne, der er parat til at rydde alt og alle af vejen for at gøre plads til et nyt boligprojekt, DELTA CITY. En elitestyrke skal sørge for at sætte folk på gaden, men ikke alle vil frivilligt lade sig jage fra hus og hjem. Beboerne ruster sig til kamp og deres eneste og bedste våben er et 10-årigt computer geni. Gaderne står i flammer og reelt findes kun én mulighed for at stoppe de grådige japanere: ROBOCOP - 50% mand 50% maskine 100% Dødbringende...