Under forfærdelige omstændigheder strander en ung teenager og hendes lillebror i den australske vildmark. At nå frem til civilisationen skal vise sig at blive en næsten uoverkommelig prøvelse. Heldigvis møder de en aborigin dreng, som beslutter sig for at hjælpe dem.

Et lille minesamfund får problemer, da Coy LaHood og en masse lede lejesvende kommer til området for at drive beboerne ud og overtage minedriften. Den lille pige Megan beder til gud om hjælp, og inden længe ridder en mystisk præst ind i byen. Præsten viser sig at kunne væsentlig mere end sit fadervor, og det bliver der god brug for i opgøret med Lahood.

Bree er en pæn, meget troende kristen dame, som lever et yderst regelret liv, hvis man altså lige ser bort fra, at hun i virkeligheden er en transseksuel mand. Bree har hele 2 jobs, hvor hver en øre bliver sparet sammen til den store kønsskifteoperation. En dag modtager hun et mærkeligt opkald. Det lader til at hun har en søn, som er et resultat af en kikset affære fra dengang, hun levede som mand. Drengen hedder Toby, er i ungdomsfængsel og har hårdt brug for sin fars hjælp.

"Der findes en følelse, som er stærkere end styrken til at dræbe, og det er den, som lader et liv leve." Med dette citat indledes dette storslående eventyr om bjørneungen Youk, som lever lykkeligt med sin mor i de majestætiske bjerge, da tragedien sker. Et stenskred dræber moderen, så Youk må klare sig selv. Han møder en gigantisk skamskudt grizzly bjørn, som først ikke vil vide af Youk, men da de hører ekkoet af geværskud og hundeglam, flygter de, og deres venskab begynder og fordybes senere. Et venskab både til hinanden og til livet, så stærkt at det kan besejre døden. Den oscar belønnede gigant instruktør Jean-Jaques Annaud (Syv År I Tibet, I Rosens Navn) forberedte sin film i hele 6 år. Hver sene krævede måneders træning for de tolv bjørne, som delte hovedrollerne. Resultatet blev en form for film, som aldrig er lavet tidligere - eller senere. Den indspillede utrolige 1,5 mia kroner verden over, og var længe den største filmsucces i fransk filmhistorie.

Milliardæren Charles Morse og modefotografen Robert Green flyver ud i Alaskas vildmark, hvor Green skal fotografere Morses unge modelkone. Da flyet styrter ned, må Morse og Green kæmpe en desperat kamp for at overleve i vildmarken. Samtidig har Morse mistanke om, at Green har en affære med hans kone, og de to mænds overlevelseskamp bringer de undertrykte spændinger mellem dem frem.

Crocodile Dundee er manden, der kommer ud som vinderen i en krokodillekamp - men som virkelig bliver sat på prøve, da hans amerikanske veninde får ham overtalt til at ledsage sig på en tur ind i den virkelige jungle: New York.

Paul Bonnard (Rossano Brazzi) ankommer til Timbuktu i sin søgen efter en guide, der kan ledsage ham ind i Sahara-ørkenen. Amerikaneren Joe January (John Wayne) tager jobbet. Den smukke unge prostituerede Dita (Sophia Loren), der er blevet rørt over, hvad hun mener, er Bonnard's åndelige personlighed, følger mændene ind i ørkenen. Trioen ankommer til ruinerne af den tabte by, hvor Bonnard håber at finde den skat, hans far søgte efter år tidligere, inden han forsvandt. Men fundet ændrer Bonnard på uventet vis med tragiske konsekvenser.

Siden skoletiden har Ben (Oliver James) og Zach (Kristopher Turner) været nære venner. Zach har altid været den ubekymrede af de to, mens Ben tidligt fik et psykisk knæk, da hans drømmepige uden varsel forlod ham og kvarteret, hvor de begge boede. Ben lever nu et uengageret liv som sagfører, mens Zach trives i sit job på et plejehjem, hvor en døende patient en dag trygler ham om at finde sit forsvundne barnebarn. Naturligvis er det Bens tidligere kæreste.