”Mit liv som Squash” er en børnefilm om drengen Squash, der ender på børnehjem efter sin mors død. Her møder han en gruppe børn, der alle hver især har haft en hård opvækst. Børnene danner hurtigt et bånd, og selv bøllen Simon tør op. Squash får også et godt øje til den seje pige Camille, hvis frygtelige tante truer med at fjerne hende fra børnehjemmet.

Den mislykkede ekspedition til månen i 1970 blev lige så berømt som den første månelanding året før. "Houston, vi har et problem", lød det fra rummet, da næsten alt gik galt. Mens over tusind mennesker arbejdede med problemerne i rumfartscentret, styrede de tre astronauter manuelt rumkapslen tilbage mod jorden næsten uden ilt, varme og brændstof. Tom Hanks har kommandoen i rummet, og Ed Harris dirigerer indsatsen på jorden.

I de sydlige Californien i 1950'erne oplever teenagerne Danny og den australske Sandy en sommerforelskelse. De bryder op, men mødes til begges overraskelse igen på Rydell High, da det nye skoleår begynder. Danny tilhører imidlertid skolens klike af barske fyre og har derfor svært ved at stå ved sine følelser for dydsmønstret Sandy.

Robert Altman væver et tæppe af historier og skæbner sammen, som alle handler om mislykkede menneskelige relationer og parforhold. Mens solen skinner over det californiske landskab, følger kameraet en pigeglad betjent og hans masochistiske kone, en helikopterpilot, der søger en usædvanlig hævn over sin ekskone, et ægtepar, hvis liv bryder sammen, da deres søn bliver dræbt i trafikken, en mand, der er træt af at høre sin kone snakke sex i telefonen, m.m.

I 1979 var ”Kina Syndromet” en film som alle snakkede om, takket været den enorme offentlige omtale, frembragt af den virkelige ”Twelve Mile Island” ulykke. Virkelighedens skæbne afspejlede ikke bare hændelserne fra filmen, men skete bare 12 dage efter premieren. På et amerikansk atomkraftværk overværer en TV-journalist og hendes fotograf et uheld, som senere viser sig at kunne have forårsaget en alvorlig katastrofe. Selv om fotografen har beviser for uheldet, dysses sagen ned, også af TV-stationen. Samtidig opdager en af kraftværkets ingeniører Jack Godell, at der er graverende fejl i værkets udstyr. Da han fortæller andre herom, forsøger nogen tilsyneladende at slå ham ihjel.

Jamal Wallace er en yderst velbegavet ung sort dreng, som er vokset op i Bronx. Både i skolen og på basketball-banen er hans talent ikke sådan at overse, og netop det skaffer ham billet til et overklasse-college. Da han begynder at aflevere nogle meget geniale skriftlige opgaver, får en bitter lektor, som ikke selv kan forfatte noget stort og derfor mener, at han skal lære andre kunsten, en mistanke om, at Jamal snyder. En sort knægt fra Bronx kan umuligt have skrevet, hvad Jamal rent faktisk gør! Sideløbende er Jamal, uden at vide det, stødt på forfatteren til et yderst hædret og berømt mesterværk med den sigende titel Avalon Landing, nemlig William Forrester.

Nytårsaften bliver den gigantiske luksusliner Poseidon ramt af en flodbølge. Skibet ender med bunden i vejret, og stort set alle drukner. En lille gruppe overlevende prøver desperat at kæmpe sig vej igennem skroget og mod kølen, der nu er eneste del over vandet.

Huset bliver splittet til atomer. En ko hvirvler gennem luften. Traktorer falder som regn. En flyvende tankvogn bliver til en tikkende bombe. En total ødelæggelse på 300 km. I timen er på vej mod dig: Twister rammer dit hjem. I denne åndeløse spændingsfilm spiller Helen Hunt og Bill Paxton to forskere der jager Amerikas mest destruktive vejrfront i 50 år. Ved at dende elektroniske sensorer ind i tornadoen´s altødelæggende tragt, håber orkanjægerne at kunne opsamle nye data til at forbedre det nuværende varslingssystem. Men for at kunne gøre dette, skal de krydse tornadoens rute. Jagten er i gang.

Nytårsaften bliver den gigantiske luksusliner Poseidon ramt af en flodbølge af de store og vender bunden i vejret. En lille gruppe overlevende bliver fanger dybt inde i skibet og må arbejde sammen for at slippe ud af skibsvraget, der langsomt fyldes med vand. Opgaven gøres ikke lettere af, at alt er smadret og vendt på hovedet.