I Rio de Janeiros berygtede slumkvarter ´City of God´ er uddannelse, job og en tryg tilværelse en håbløs drøm. Vejen til respekt og penge går gennem skydevåben, vold, mord og narkohandel. Børnene begynder allerede som 8-9 årige som udkigsposter, mens deres ældre venner begår kup. Verden vender det blinde øje til og politiet dukker kun op for at indkassere deres bestikkelsespenge. I dette brutale miljø vokser børnegangsterne op til unge mænd - iskolde, dødsensfarlige gadekrigere. Tilbage står to bander. De har likvideret alle rivaler og kæmpet sig vej til toppen og deler nu byen mellem sig. Men i deres macho-fikserede verden er der kun plads til én sejrherre. Blodbadet er uundgåeligt..

Det er 1973 og den 15-årige William er fuldstændig besat af den fede rockmusik. Hans begejstring for musikken får bladet Rolling Stone til at bede han om a lave et interview med de nye, kommende stjerner i bandet Stillwater. På trods af sin mors bekymrede indsigelser tager William med bandet på tour og kommer nu helt ind i bandets inderste cirkler. Snart mister han objektiviteten og evnen til at fortælle den sande historie...

Døgnet rundt kredser de to teenageknægtes fantasier om tre sunde ting: sex, sex og sex. Men de 17-årige venners drømme rykker tæt på virkeligheden, da en moden, sensuel 28-årige kvinde overrasker dem med bukserne nede ved at tage imod deres overmodige tilbud om at holde badeferie sammen. Bilturen fører dem tværs igennem Mexicos storslåede landskaber. Med sin naturlige sensualitet pirrer Lucia helt bevidst de to unge mænds sanser - det her er noget helt andet end deres fantasierotik. Temperaturen i bilen buldrer op i det røde felt...

Historien om de fem overbeskyttede Lisbon-søstre, der bor i en ærke-amerikansk 70’er-forstad. Kvarterets drenge er dybt betagede af pigerne, men må hjælpeløst se på, mens pigerne bliver mere og mere isolerede, altimens deres fascination af dem bare vokser. I sidste ende må søstrene tage drastiske skridt for at slippe væk fra forældrenes kvælende greb.

Modesto, Californien, 1962. En flok venner mødes, natten før de skal i gang med næste kapitel af deres liv. Den intelligente Curt er i tvivl om, hvorvidt det er en god ide at gå på universitetet, mens den nørdede Terry har en date med blondinen Debbie. Steve er bekymret for fremtiden med sin kæreste Laurie, mens Paul forbereder sig på et væddeløb. Natten igennem lytter de til den lokale dj, mens morgendagen truer.